Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
704
NORl)HK BERGENHUS AMT.
gjærlighed og kranglesyge gjenkjender han de tilsvarende
egenskaber hos «vore Normanner». I Molde havde han valget
mellem at leie et kystfartøi eller tage postveien, og da det første
var dyrt og kunde medføre langvarig forsinkelse, valgte han den
sidste, der efter almindelig erfaring skulde medtage 8 ä 10 dage
mellem Molde og Bergen. Saa drog han da videre over Ørskoug,
Stranden, Hellesylt, Breum, Dale, Lerviken (hvor han besøgte
kaptein Holck), Gulen og Lindaas til Bergen, hvorhen han kom
tilhest over Sandviksfjeldet, et syn, som man i Bergen ikke
havde havt paa 20 aar, efter hvad man forsikrede ham. Paa
denne reise, der varede 18 dage, havde han tilbragt 12 nætter
paa et bord med sin vadsæk til hovedpude, saa smaat var det
dengang med bekvemmelighederne paa fjordruten.
Af forfatterens iagttagelser over befolkningens skikke og
karakter i Nordre Bergenhus amt hidsættes følgende
brudstykke :
«Det var i denne egn (o: Nordfjord), at jeg begyndte at
bemærke de skikke, hvorom biskop Pontoppidan taler. Flere af
beboerne bari virkeligheden «regnhatten» (le chapeau parapluie); den er af
læder, og dens runde vinger (o: brem") er meget brede. En saadan
hovedbedækning er en særdeles god opfindelse i et land, hvor det
regner hver dag. Gamle folk lader sit skjeg vokse; men
nærmere Bergen er der enkelte bygder, hvis indvaanere aldrig
studser det.» — «I de indre bygder finder man alle mennesker lige
imødekommende og fri for pengebegjærlighed. Skikken i disse
afsides bygder kræver, at man altid snakker med dem, man
møder, og at man titulerer dem «far» og «mor». —
Konditionerede folk kalder hverandre paa fransk mon frfrre, og undertiden
hænder det da, at de, der ikke kjender det franske sprog, dertil
føier det norske pronomen min og siger: hvorledes lever min mon
frere. — I førstningen studsede jeg ved at blive kaldt <far af
en kvinde, der kunde være min bedstemor; men man vænner
sig snart til det, og disse interessante udtryk, som synes at være
et udslag af deres godmodighed, behager meget mere end mere
forfinede nationers intetsigende talemaader.»
Om husene siger han, at de er byggede af store bjelker, anbragt
ovenpaa hverandre, saa at de danner en langagtig firkant uden
vindu. En skorsten uden rør er anbragt i et hjørne, og røgen
slipper ud gjennem et firkantet hul i taget, som er kegleformet.
Det fortjener at bemærkes, at røgen aldrig sænker sig lavere end
tagets niveau. Naar ilden er slukket, lukkes røghullet med en
lem, og da kan man hverken puste eller se. Til belysning
bruges et stykke harpiksholdigt træ, som stikkes i en klype af jern
eller træ midt i værelset; gnisterne falder ned paa en sten
nedenunder. I dette rum opholder hele familien sig og sover. Bør-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
