Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
710
NORDRE BERGENHL’S AMT.
maanedsskrift «Bien». Begge steder har Wergeland tilføiet en
efterskrift i prosa, der viser, hvilket sterkt indtryk naturen i disse egne
har gjort paa ham. 10 aar senere (1842) skrev han i
«Christians-sandsposten» det bekjendte digt «Sognefjorden» tilligemed en
dertil knyttet skisse i prosa, hvis motiv (prokuratoren, som ofrer
den ene efter den anden af de uredelig bekomne
hundrededaler-sedler til’stormen for at bjerge livet) muligens er en reminiscens
af fortællinger, han har hørt paa sin reise; i ethvert fald er
sceneriet hentet fra erindringen om seiladsen paa Sognefjordens
«rullende hvidtakkede Sjøalpers Skumlavin», som det heder i
ovennævnte efterskrift til de to «reiseskisser». Wergeland har
rimeligvis fra Gudbrandsdalen taget over Sognefjeld ned til
Fortun og Lyster, og de poetiske eftervirkninger af denne del af
reisen er da digtene «Paa Skagastølstinden» og henlæggelsen af
en scene i «Spaniolen» til Fanaraaken. Endelig har man visen
om «Syne-Martha paa Veitestrand», ogsaa fra 1842 og
formodentlig fremkaldt ved en beretning i L. Kr. Daas blad
«Granskeren», II, 5te hefte s. 186 om «Synar-Martha og Nilsa-Per».
Indlednings- og slutningsversene sammenfatter Wergelands indtryk
af sognenaturen :
1 Sogn har Herren aabenbart
sin Herlighed og sin Vælde.
Der styrter Fossene ned i Fart
i Havet fra svimlende Fjelde.
Han peger i det svimlende Fjeld,
Hans Skrift er de lysende Dale,
og i det rungende Fossevæld
jeg horer hans hellige Tale.
I Sogn der mangler man ei paa Sligt,
paa Alnaturens Vidundre.
Det hele Land er jo som et Digt,
som Sol og Stjerner beundr c.
Man begyndte at klage over Lærdalsveien i 1837 og i 1838.
En unavngiven forfatter foreslaar:
«1. En ny Postvei til Bergen over Maridalen, Hakkedalen
og Hadeland til Land istedetfor den meget længere og Heste
«delæggende Vei over Ringeriget og Krogkleven. Den nuværende
Postvei over Hadeland er paa Grund af sin Smalhed, aldeles
unødvendige Brathed maaske den daarligste i Landet. Den er
fra Begyndelsen af formodentlig kun en Bygdevei, anlagt uden
Ingeniørkyndighed og siden maadelig oparbeidet. Reisen kunde
ved dette nye og ventilerede Anlæg maaske forkortes en halv
eller hel Dag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
