Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMUNIKATIONSMIDLER. 125
H91
terrasse af Borgunds annex. Lufttemperaturen er allerede lier
meget mildere. Hæggen blomstrer her, naar løvskogen oven for
bjerget først har skudt blade; ogsaa er ageren her ikke, som
ovenfor, udsat for at tage skade af frosten. Dalen er her
trangere. En halv mil omtrent herfra kommer man til de bekjendte
Galder. I almindelighed kaldes saaledes enhver vei, som er hugget
eller bygget i klipperne, og hvor man har fjeldet paa den ene
side og paa den anden en dyb og steil styrtning ned til den
forbiløbende elv. De ere ofte farlige at bereise, naar det har
regnet sterkt, da derved foraarsages jord- og stenskred, som river
træer og buske med sig, og med tordenbrag styrter ud over
veien og knuser alt, hvad som forekommer.
Ogsaa paa visse tider af vinteren er disse veie farlige, naar
det nemlig, som her ofte skeer, har tøet eller regnet og igjen er
frosset til, da veiene igjen er belagte med en glat isskorpe, som
formedelst det fra bjergene nedstrømmende vand er stivnet
saaledes, at veien har faaet en helding, som fører lige ud over
styrtningen. Saavel folk som heste maa, naar de om vinteren befarer
slige veie, være forsynede, med hvasse staalsatte braadder. De
her omtalte Galder, som, til forskjel paa Raugalden (Rødgalderne),
der ligger strax neden for Maristuen, kaldes Sokiiegalderne, ere til
reisendes betryggelse for størstedelen forsynede med et høist
nødvendigt rækverk, og ere, hvor de ende, meget bratte. Her styrter
Soknefossen ned, hvorefter Galderne har navn, og iler tvert over
veien ud i Leir dalselvet). En bro fører over Sokneelven, og nu
er man kommen ned i Leirdals skibrede og hovedsognet Tønjum.
I hvilken dybde er man nu efterhaanden sunket ned — fra
øverst paa Filefjeld, eller blot fra Haavardskleven og hertil.
Imidlertid skynder elven sig forbi i mindre og afbrudte fossefald
og bebuder, at man endnu kommer til en dybere standpunkt.
Indgangen til hovedsognet er styg. Dalen er trang og opad de
steile, næsten nøgne bjerge ser man kun enkelte løvtræer.
Først omtrent 5 fjerdinger herfra, naar man er kommen til
gaarden Lysne, udvider dalen sig med et, hvor den bøier sig
vestefter.»
Henrik Wergeland besøgte Nordre Bergenhus i 1832. Det
heder herom i faderens optegnelser (trykt i «Vidar» 1889):
«I dette aar foretog han en fodreise i selskab med en
engelsk literat Pope over Hedemarken, Gudbrandsdalen og Sogn
til Bergen. Han optog de mange norske prospekter, hvoraf en
del blev litograferede hos Winther.-
De poetiske frugter af denne reise gjennem det bergenske er
de to «reiseskisser» (som Wergeland selv kalder dem) Framnæs og
Balestrand og Eivindvig, trykte i Anthon Bangs maanedsskrift
«Vikingen» (Trondhjem 1883) og det førstnævnte tillige i Winthers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
