Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
779
ganske sikkert i ikke liden udstrækning benyttet ogsaa
stenredskaber i broneealderen, men man har ikke fundet noget sikkert
skjelnemærke paa stensager fra sten- og broneealderen. Man
regner derfor alle stensager til stenalderen, undtagen naar man
sikkert ved, at de er fundet sammen med broncealderssager.
Nogen nær forbindelse mellem stenalderens og broncealderens
former kan man ikke vente at finde; dertil er materialiet for
forskjelligt; desuden kom kjendskabet til metallerne fra fremmede
folk. Urtyperne var følgelig udviklet paa fremmed grund. De
første broncesager kom hid i færdig forarbeidet stand.
Overgangen fra sten til bronce er foregaaet langt fra vort land, og
formerne havde, før de kom hid, faaet tid til at forandre sig
meget fra stensagernes former.
Her i de nordlige lande blev de modtagne typer imidlertid
udviklede videre og de smukkeste broncesager i Europa er kjendte
fra vore nabolande. Broncealderens ornamenter er meget
karakteristiske, hvilket gjør det let at skille dem fra andre tiders.
I Nordre Bergenhus amt har man endnu ikke mange
bronce-aldersfund (7) i forhold til stenaldersfund (53). Men en stor del
af stensagerne maa, som før nævnt, antages at tilhøre
broneealderen. Derhos holder stensagerne sig meget bedre i jorden
end broncesager, som uijder ugunstige omstændigheder ganske
kan forsvinde, medens stensagerne næsten er uforgjængelige. Det
gaar derfor i dette tilfælde ikke an at slutte fra fundenes antal
til folkemængden.
Blandt fundene fra broneealderen inden amtet kan nævnes
en broncespænde med stribet naalehoved, glat naal og glat bøile,
der ender i en spiral. Den blev funden 1842 med stumper af
uldtøi endnu hængende ved naalen i en hellekiste i en
gravhaug paa Svam hovedgaard i Kinn. Begravelsen kan antages at
have indeholdt ubrændt lig og at tilhøre den ældre broncealdar,
og dette er det nordligste sikre gravfund fra broneealderen i Norge.
Svanøen ligger under 6IV20 n. bredde.
Andre fund fra broneealderen i Norge er dog gjort
nordligere, saaledes et sverd fundet i en myr paa Vaag i Nesne
præstegjeld i Helgeland. Stedet ligger paa over 66" n. bredde.
Broncealderens folk synes ikke at have kjendt bogstavskrift.
Paa fjeldet, undertiden paa stene, er paa sine steder indhugget
helleristninger, et slags billedskrift fra broneealderen; skjønt de
ikke er sikkert tydede, giver de dog oplysninger om hin tids
folk. Helleristningerne er tegninger, der tildels er afbildninger
af forskjellige gjenstande, særlig rofartøier, men ogsaa af heste,
kreaturer, ryttere, bueskyttere. Disse folk færdedes altsaa paa
havet og holdt husdyr. Andre helleristninger antages at have
symbolsk betydning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
