Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
780
NORDRE BERGENHL’S AMT.
Bekjendte helleristninger findes paa gaarden Leirvaag i
Askvold herred paa sydsiden af Atløen. Disse helleristninger er
undersøgte af stiftamtmand W. F. K. Christie i aaret 1828, og
han har beskrevet dem og leveret tegninger af helleristningerne
i Iste bind af Urda. Der er ikke mindre end 24 stykker
indhuggede paa en skraa bergside nær en bugt, Naustviken. Alle
figurerne er saakaldte skibsfigurer, og de har en længde fra 34
til 90 cm. og en høide fra 13 til 52 cm. Dette var efter Christie
de eneste helleristninger, som man dengang kjendte i Norge.
Høiden over havet er ringe. Keilhau der besøgte stedet med
spørgsmaalet om landets stigning for øie, siger at ingen af
helleristningerne ligger mindre end 15 fod (4.7 m.) o. h., og at de
er anbragt i forskjellig høide fra 15—18 fod.
Resultatet af hans undersøgelser er, at hvis nogen stigning
af landet har fundet sted, siden hine figurer indhuggedes, saa
kan den ikke have beløbet sig til mer end 10 fod lodret,
dersom ikke foruden stigningen ogsaa en synkning er foregaaet i
dette tidsrum.
Der findes forøvrigt helleristninger paa to steder paa Atløen
under gaarden Leirvaag. Først de af Christie og Keilhau omtalte
24 stykker, som er indhuggede paa en glatslebet overflade 10—11
kvadratmeter stor. Bergarten er en krystallinsk gneisagtig skifer
forsynet med skuringsstriber fra istiden og forholdsvis jevnt
heldende mod sjøen, med en vinkel paa ca. 25 Den laveste
helleristning fandtes 5.8 og den høieste 7.1 meter over havet.
Foruden disse helleristninger er der nogle andre ca. 700
meter fra de forrige og ganske nær havet.
Helleristningerne paa dette østligste sted ligger paa
vestsiden af den til Leirvaag indgaaende bugt. De ligger paa neset
nær en holme, som kaldes Guldholmen og nær Guldholmsneset.
Der er her fire helleristninger, den laveste 4.9 meter over havet.
Stedet kaldes Kjcempen. Men helleristningerne her er ikke saa
gode at se.
Der synes ikke at være grund til at hugge disse
helleristninger stort lavere paa dette sted, hvis de skulde ligge saavidt
høit, at brændingerne ikke skulde naa op i dem. De ligger
allerede nu saa lavt, at sprøit fra sjøen naar op til dem, saa nogen
synderlig forandring i forholdet mellem landets og havets
beliggenhed kan her neppe være foregaaet i de 3 sidste tusen aar,
hvis disse helleristninger, som almindelig antaget, tilhører
bronce-alderen, og hvis denne ligger 3 000 aar tilbage.
Broncen var kjendt i Danmark og Skaane fra begyndelsen
af det andet aartusen før Kr., ublandet kobber allerede i det
tredje. Jernet var i almindelig brug før det første aartusen
før Kr., og broncealderens slutning maa sættes før aar 500 før Kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
