Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
798
NORDRE BERGENHL’S AMT.
Det er Sogn, Agder og Hordaland, der har sendt de fleste
nybyggere til Island.
Man danner sig den bedste forestilling om nationaliteten paa
Island straks efter bebyggelsen ved at betragte det som en
fornemmelig fra Sogn, Hordaland, Rogaland og Agder stiftet koloni,
med bestanddele fra andre fylker, af hvilke de fra Firdafylke,
Namdal og Haalogaland var de betydeligste. Det er
fornemmelig Gulathingslagen, eller Norges vestlige og sydvestlige fylker,
der kan siges at have afgivet grundlaget for Islands befolkning;
thi de elementer fra andre fylker og andre lande, som de optog
i sig, var i forhold til det gulathingske hovedelement saa
ubetydelige, at de efter en generation aldeles maatte gaa op i dette.
Dette bestyrkes ogsaa paa det nøieste af Islands nuværende
sprog, da dets mundart endnu stemmer mere med den sognske
og hardangerske end med nogen anden af de norske mundarter,
og øiensynligen kan skjønnes engang at have været den samme
som hin.
Nybyggere fra Firdafylke har især holdt til paa Sydlandet
paa Island. Sygnerne havde sit hovedtilhold paa Vestlandet ved
Breidafjorden, paa Nordlandet ved Skaga- og Eyjafjorden og paa
Sydøstlandet.
Fra slaget i Hafrsfjord, til Haakon den gode satte Gulathingsloven.
Det er ovenfor omtalt, at Roald jarl styrede Firdafylke og
Atle jarl Sogn.
Efterat Roald jarl var afgaaet ved døden, fik jarlen Haakon
Grjotgardssøn hans forlening, og nogen tid efter lagde han under
sit allerede før saa omfattende jarledømme ogsaa Sogn, hvormed
Atle jarl helt siden Halvdan Svartes tid havde været forlenet.
Denne var af en eller anden grund falden i unaade hos kong
Harald, som overdrog Haakon jarl forleningen over Sogn. Det
ser ud til, at Haakon en tid virkelig har indehavt denne forlening;
men Atle vilde dog ikke godvillig bøie sig.
Snorre beretter denne begivenhed saaledes: «Da kongen var
faret øster, sendte Haakon jarl bud til Atle jarl den smale, at
han skulde give op Sogn og være jarl paa Gaular, som han før
havde været; Haakon sagde, at kong Harald havde givet ham
Sygnafylke. Atle jarl svarede, at han vilde holde fast ved
Sygnafylke og ligesaa Gaular, indtil han traf kong Harald. Jarlene
trættede om dette, indtil begge samlede hære; de mødtes i
Stave-nesvaag i Fjalir og havde der en stor strid.»
Stavenesvaag er Staangfjord straks søndenfor Stavenes, det
ytterste nes paa sydsiden af Førdefjorden i Søndfjord.
Haakon jarl faldt der (aar 900). Atle jarl blev dødelig saaret,
og de reiste med ham til Atlø, hvor han døde 5 dage efter kampen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
