- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
799

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HISTORIK.

799

Atløen er en stor ø i Askvold herred nær Staangfjordens
munding.

I Flatøbogen og Fagrskinna fortælles det, at det lykkedes
Haakon jarl at faa kongen til at overdrage ham Sygnafylke.
Dette gik saaledes til: Kongen pleiede, naar der ei var ufred,
selv at indfinde sig paa de gjæstebud, jarlerne var skyldige at
gjøre for ham, og der modtage de ham tilkommende afgifter,
hvilket tilsammen kaldtes at tage veitsler. Han havde da
sædvanligvis 60 hirdmænd med sig, liden at regne jarler og fyrstelige
personer og de, som forrettede opvartning. Men da han nogle
aar havde saa meget andetsteds at bestille, at han ikke kunde
komme til Atle jarl, sendte han sine mænd istedetfor sig; disse
indbød sine frænder og venner til at følge med og kom saaledes
med over hundrede uvedkommende gjæster i sit følge; de opførte
sig desuden meget usømmelig og gjorde megen xiro ved drikken.
Den gamle Atle fandt sig heri i tre aar, men i det fjerde
syntes han, det blev for galt og vilde ikke taale hirdmændenes
overmod, men jog dem fra sig med vanære og bad dem hilse
kongen, at han enten kunde tage sine veitsler selv eller ogsaa
penge istedet. Kongen var just til gjæstebud paa Lade hos
jarlen Haakon Grjotgardssøn, da hans mænd kom tilbage med
denne besked. Han blev vred herover, og Haakon benyttede sig
af ledigheden til at bede om forleningen over Sogn. Kongen
gav ham den, og kongen sendte straks bud til Atle, at han
skulde fravige den. Men Atle sagde, at han ei vilde give slip
derpaa, førend han havde talt med kongen. Da udrustede
Haakon en hær af trønder og haaleyger og drog sydefter for at
angribe Atle, og de mødtes da i Staangfjorden eller Stavenesvaag,
hvor, som omtalt, Atle seirede, men blev dødelig saaret, medens
Haakon jarl faldt.

Den egentlige sammenhæng synes at have været den, at
Haakon efter Roald jarls død blev forlenet med Firdafylke og
virkelig for en tid har fordrevet Atle fra Sogn og har opkastet
sig til herre her, men er bleven bekriget af Atle.

Det heder i en beretning, at Atløens navn skriver sig fra
Atle; den kaldes nu Hatlø, og kaldes endogsaa i gamle tider
Hasley (Hasseløen), saaledes i Snorres «Edda», saa den har vel
snarere navnet af træet hassel end af jarlen Atle.

Atles søn Haastein — hans 2 ældre sønner var allerede
dræbte i striden med Ingulv og Leiv, Islands første kolonister —
søgte at holde sig i herredømmet efter ham, indtil kong Harald
og Haakons søn, Sigurd, der fulgte efter sin fader i
jarleværdigheden, samlede en hær imod ham. Da maatte Haastein forlade
landet og tog ligeledes sin tilflugt til Island.

Da Harald haarfagre i 930 skiftede riget mellem sine sønner,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0815.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free