Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
804
NORDRE BERGENHL’S AMT.
broder Thore, og dernæst fra Aurland, hvor bun opholdt sig hos
Brynjulv; hun för af landet med vikinger og var utlæg af Norge
tilligemed Bjørn, som hun ægtede uden frænders samtykke, og
hun kunde ikke ansees som andet end en frille. Deres datter
Aasgerd maatte med rette kaldes et tyendebarn.
Da Arinbjørn hørte, at Anund kaldte hans faster Thora en
ufri kvinde, blev han vred, talte og vilde føre bevis for Thores
og Bjørns forlig. Da greb dronningen ind og fik sin broder Alv
og hans mænd til at storme ind paa lagretten, skjære vebaandene
over, bryde stængerne ned og jage dommerne bort, da hun
frygtede for, at kjendelsen skulde gaa til fordel for Aasgerd og Egil.
Alle var vaabenløse paa grund af thinghelgen. Arinbjørn og
Egil drog bort, Egil med 30 mand paa en let skude.
Egil reiste først, derefter Arinbjørn, og saa fulgte kongen
efter for at tage Egil afdage.
Da kongens skibe havde klaret alle sundene nordenfor Gulen
og kom ud paa Sognesjøen, nærmede Arinbjørns skibe sig allerede
Saudungssund ved Atløen, og kongen indhentede ham i indre
Saudungssund, lagde til Arinbjørns skib og spurgte, om Egil var
ombord. Arinbjørn sagde, at han skiltes fra ham, idet han med
en skude med 30 mand roede ind i retningen mod
Steinsund. Didhen styrede nu kongen. Egil var virkelig draget
til Steinsund, fordi han der havde efterladt sit eget skib med
fuld ladning. Han og hans mænd gik ombord paa skibet, idet
skuden laa ved roret, mellem skibet og landet Men førend det
endnu var ret lyst om morgenen, blev de mænd, som han havde
sat til at holde udkig, var, at nogle kom roende imod dem.
Egil, som mærkede uraad, befalede sine mænd i hast at væbne
sig og løbe ned i skuden, i hvilken han ogsaa medtog to kister
med sølvpenge, som han havde faaet af Adalstein til sin far,
og hvilke han havde ført med sig. Han styrede nu frem
mellem landet og den af de fiendtlige snekker, der roede
dette nærmest; det var kong Eriks eget skib. Det hele skede
saa hurtigt, og det var endnu saa lidet lyst, at skibene seilede
hinanden forbi; men under forbiseilingen kastede Egil et spyd
over til kongens skib og traf dermed styrmanden, Ketil Hauld,
kongens frænde og hirdmand, som deraf straks fik sit banesaar.
Kongen befalede straks nogle af sine mænd at ro efter Egil,
medens andre roede til hans skib, gik ombord, dræbte 10 af hans
folk, som var blevne tilbage, plyndrede derpaa skibet og brændte
det op. De, som forfulgte Egil, havde nær indhentet ham, men
han frelste sig ved at styre med sin lette skude gjennem et
meget grundt sund, hvor de mere dybtgaaende snekker ikke
kunde følge ham.
Han kom saaledes i god behold, skjønt med tabet af sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
