- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
805

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HISTORIK.

805

skib, tilbage til Arinbjørn. Denne var gavmild nok til at give
ham et andet skib med ladning istedet. Paa dette seilede Egil
efter en kjærlig afsked med Arinbjørn tilbage til Island.

Kongen lyste Egil utlæg over hele Norge, saa enhver kunde
dræbe ham.

Da Egil paa veien til Island kom til fiskeværet Vitar udenfor
Alden, var det liden vind, og han flk vide af nogle fiskere, at
kongen havde lyst ham utlæg; han reiste da med skibet ind til
Herdlavær ved Herdla (Herlø) og derfra til Fen ring, hvor han ved
list fik dræbt Berg-Anund med Frode og Hadd; han ranede med sine
mænd paa gaarden Ask og ladede baaden med slagtet kvæg; derpaa
mødte han Erik Blodøkses søn Ragnvald ved sundene til Herlø,
reiste med sin egen baad med saadan fart mod Ragnvalds baad,
at alle faldt i vandet, hvorpaa han dræbte dem; derpaa
plyndrede han Herlø og roede ud til sit skib paa Herløvær. Før
han seilede, gik han op paa øen, tog en hasselstang og et
hestehoved, reiste stangen op, satte hestehovedet paa den med de
ord: «her sætter jeg op nidstang og vender dette nid mod kong
Erik og dronning Gunhild.»

Derpaa seilede han til Borg.

Siden, efterat Erik Blodøkse var fordrevet fra Norge, kom
Egil, vel nærmest i aaret 938 eller 939, halvt tilfældig i Erik
Blodøkses vold i England, men denne skjænkede ham hans
hoved, efter at Egil, der var en stor skald, havde fremsagt et
kvad til Eriks ære, hvilket kvad endnu er opbevaret og benævnes
Höfudlausn.

Senere drog han til kong Adalstein i England, og med
anbefaling fra denne reiste han til Norge til Haakon
Adalsteins-fostre sammen med en søstersøn af Arinbjørn, Thorstein.

Egil bad Haakon om den ham eller rettere hans kone
Aas-gerd tilkommende halvdel af arven efter Bjørn Hauld, hvilken
Eriks og Gunhilds uretfærdighed havde forholdt ham. Egil tilbød
tilslut kongen sin tjeneste. Kong Haakon svarede, at han aldrig
vilde tage ham i sin tjeneste; thi dertil havde han og hans
frænder gjort kongens æt altfor stor skade, og han raadede ham
til ikke at tænke paa at bosætte sig der i landet, men sagde, at
han for sin fosterfader Adalsteins skyld nu vilde tilstaa Egil
fred i Norge og lade ham nyde lov og landsret. Egil takkede
ham og bad kongen om jertegner desangaaende til Thord paa
Aurland og andre lendermænd i Sogn og Hordaland.

Efter en holmgang med Ljot den blege paa en ø Varl —
maaske Vallerø ved Aalesund — reiste Egil til Fjordene og Sogn,
hvor han besøgte Thord paa Aurland, fortalte han sit ærinde og
viste ham kongens jertegn. Derpaa drog han til Ask paa
Fen-ring, hvor han traf Berg-Anunds tredje broder Atle den skamme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0821.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free