Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIK.
807
saa det rige, Haakon Adalsteinsfostre havde under sin umiddelbare
bestyrelse, har hans hovedvirksomhed med hensyn til Gulathingsloven
været at bringe Egda-, og Rygjafylkerne til at slutte sig sammen
med de tre oprindelige gulathingsfylker til en thingforening,
ligesom Halvdan Svarte fik Viken og Oplandenes øvrige dele til at
forene sig med de tre oprindelige Eidsivathingsfylker. Saadan
forening maatte vistnok medføre forandring og omordning af
enkelte lovbestemmelser, saa at man paa en vis maade kan nævne
Haakon som den egentlige ophavsmand til Gulathingsloven,
saadan som man i senere aarhundreder kjendte den.
Til Gulathing hørte i et hvert fald senere ogsaa
Sunnmøra-fylke og ved landsloven kom ogsaa Valdres og Hallingdal til.
Denne udstrækning beholdt lagdømmet (Gulathingslagen) dog
kun en kortere tid. Alt i første tredjedel af 14de aarhundrede
var dets sydlige del bleven udskilt med særskilt thingsted paa
Avaldsnes paa Karmøen (senere i Stavanger); i begyndelsen af
lBde aarhundre deltes dette nye lagdømme atter i to, idet
Agdesiden fik særskilt lagthing (med flere thingsteder). Omvendt
sloges atter Gulathingslagmandsembedet sammen med Bergens by,
en ordning, der tilsidst blev fast og umiddelbart medførte, at
ogsaa selve lagthingene for landdistriktet og byen smeltede
sammen. I Kristian IV’s norske lov af 1604 er derfor blot tale om
«Bergens lagthing» ; «Gulathing» er forsvundet. Gulathings
aarlige samlingstid var tidligere torsdag efter paaske, men fra
1163 af 28de juni (Peders Messe-aften). Ifølge landsloven af
1274 var tiden for alle lagthingene 17de juni (Botolvsvaka).
Helt fra slutningen af 13de aarhundrede, synes thinget
regelmæssig at være traadt sammen i Bergens by.
Om det sted, hvor Gulathinget holdtes, har der været
diskuteret. Det er utvilsomt, at Gulathinget har navn efter den fjord,
Gulen, i Gulen herred, hvor thinget holdtes. I de ældre kilder
forekommer navnet kun i genitiv og dativ i formen Gula;
men i nominativ var navnet Guli; dermed passer det, at der
ved to af de tre arme, i hvilke fjorden deler sig noget udenfor
thingstedet, ligger gaarde af navn Nordgulen og Østgulen, som
maa være benævnte efter fjordarmene. Ved den tredje arm har
der sikkert været en gaard Sørgulen; men denne findes ikke nu;
formodentlig har efter deling af gaarden de enkelte parters
særnavne, som saa ofte, fortrængt det gamle fællesnavn.
Hovedfjorden skal nu efter karterne hede Gulefjorden.
Der findes to andre fjorde i Bergens stift, som maa have
havt det samme navn Guli. I Rugsund sogn i Nordfjord ligger
en gaard Leirgulen ved bunden af en lang smal vik. Den nævnes
et par gange i kongesagaerne: i Leirgula, Leirgola. Lidt længere
mod syd, i Bremanger sogn, gaar en større fjord ind, der snart,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
