Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
806
NORDRE BERGENHL’S AMT.
(korte) og fordrede sin arvedel. Atle svarede, at det havde
været langt rimeligere, om Egil havde budt ham bøder for begge
hans brødre, og vilde intet høre om arven. Egil sagde, at han
nu atter vilde byde lov og ret, og derfor stevnede han at høre
dom paa Gulathing. Atle lovede at komme. Begge parter
indfandt sig ogsaa paa thinget, og Egil fremsatte sit krav og bød
Atle holmgang. Atle, der var en øvet holmgjænger, modtog
tilbudet, og det afgjordes, at de omtvistede eiendomme skulde
tilhøre seierherren. Efter en temmelig langvarig kamp, først med
sp3Td, siden med sverd, løb Egil Atle ind paa livet, greb ham
med begge hænder, kastede ham ned paa ryggen, sig selv over
ham og bed struben sønder paa ham; det blev Atles død. En tyr,
det saakaldte blotnaut, var, som sædvanligt ved holmgang,
frem-ledet, for at seierherren kunde fælde den som et offer til guderne;
saasnart Atle var død, reiste Egil sig, løb hen til blotnautet og
vred halsen om paa det, saa at det laa med fødderne iveiret.
Egil tilegnede sig derpaa alle de jorder, han havde fordret i
sin hustru Aasgerds navn, vendte tilbage til Sogn og ordnede
deres forvaltning; derfra drog han til Thorstein, opholdt sig hos
ham en stund og vendte om sommeren tilbage til Island.
Senere kom Egil atter tilbage til Fjordene i Norge, da hans
ven Arinbjørn havde forsonet sig med Haakon Adalsteinsfostre.
Han drog til Vermeland (952) for at indkræve skat, men
hans bedrifter der vedkommer os ikke her. Egil sagde derefter
Norge farvel for stedse; han døde paa sotteseng i aaret 990 i
en alder af ca. 84 aar. Han var en stor skald og en stor
kjæmpe, men en gjerrig og brutal mand.
Gulathing. Haakon Adelsteinsfostre satte Gulathingsloven med
Torleiv Spakes raad, og han satte Frostathingsloveu med Sigurd
jarls og andre vise trønders raad; men Heidsævesloven havde
Halvdan Svarte sat, siger Snorre.
Den ældre Gulathingslov gjaldt for alle fylker fra Rygjarbit
til grændsen mellem Søndmøre øg Raumsdal. I den form,
loven nu kjendes, skriver den sig fra slutningen af det 12te
aarhundrede. Af denne lov sees, at alle hine fylker ogsaa havde fælles
hovedthing, Gulen, i den nordligste del af Nordhordland. Af
Egils saga, der beskriver begivenheder, forefaldne i slutningen
af det 9de og begyndelsen af det 10de aarhundrede, sees
derimod, at paa den tid kun 3 fylker, nemlig Hordafylke,
Sogn og Firdafylke, var fælles om Gulathinget, saaledes som
ovenfor berettet i fortællingen om Egil Skallagrimssøns og
Berg-Anunds proces.
Da Gulathingslagen senere gjaldt for alle fylkerne i
Midtlandet, nemlig Egda-, Rygja-, Horda-, Sygna- og Firdafylke, alt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
