Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIK.
809
mig, — fandtes for omtrent 50 aar siden saa mange og store
levninger af gamle mure og kjældere, at flere baade med sten
blev ført derfra til gaarden Vesetvik, som da blev bebygget af
den første residerende kapellan i Evenvik præstegjeld.
Endelig heder det, at nogle gamle folk berettede, at
gaarden Haveland, inderst i Nord-Gulfjorden nær gaarden
Nord-Gulen, skal i ældre tider have været kaldet Havneland —
de ældre navneformer er imidlertid Haffreland, Hauarsland —
fordi alle snekker og skibe, som drog til Gulathing, søgte der
sikker havn, naar de af frygt enten for storm eller fiende ikke
vovede at ligge længere ude, medens thinget holdtes.
Nils Dahl søger stedet for Gulathinget paa Evenvik
præstegaard eller deromkring. Men idet ban gaar ud fra, at «Gula»
og «Gaulom» er identiske, søger han hovet paa Gaulom paa sin
præstegaard.
Sandsynligt er det, at thinget har været holdt paa Guløen,
som ligger en god fjerding vei sydøst for præstegaarden. Guløen
er en liden halvø og ved et smalt eid forbundet med gaarden
Floli. Paa vestre, men især paa østre side af eidet er baadhavn.
Øen er kuperet og fuld af smaamyrer. Fra eidet mod Floli er
opgangen ikke ubekvem. Toppen af øen er en fjeldknaus, der
langsomt sænker sig til alle sider. Det er ikke saa liden plads
og der har sikkerligt været rum nok for de ca. 150
nævndemænd fra Gulathingslagen, som ifølge Magnus Lagabøters
lands-lov skulde samles her, ja selv for de ca. 250, som Magnus
Erlingssøns Gulathingslov paalægger møde. At der har været
tilstrækkelig plads er indlysende, særlig naar erindres, at paa
selve thingstedet, d. e. indenfor «de hellige baand» (vebönd)
sad kun lagretten, der udgjorde 36 mand, og det afhang vistnok
af sagernes sensationelle beskaffenhed, hvorvidt en større almue
samlede sig udenfor vebaandne. Stedets beskaffenhed synes
saaledes ikke at udelukke rigtigheden af traditionen om, at thinget
har staaet «i Guley».
Der er en gaard i Gulen som heder Stevnebø. Stefnubyr er
baade i Eidsivathingsloven og i talrige diplomer fra det
østen-og søndenfjeldske Norge en staaende terminus for
herreds-thingsted.
Traditionen er nu for tiden denne:
«Gulethingje sto paa Guløina, aa paa Stevnebø budde
Stevnevitne, aa paa Segløina budde Seglmakarene, aa i Glosvikja budde
Losane (Lodsene); — for «lose» aa glose da æ eit paa vort
Maal: me kadla da te «glose», naar me sjer utøve ette naake,
likaso Losane sjer etter Skjep. —
Aa paa Haveland dar va Hamna deira; for Haveland æ da
same so Hamneland.» (A. Taranger.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
