Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
810
NORDRE BERGENHL’S AMT.
Gulathingsloven (Gulajnngslög) er de retsregler, der indtil
Magnus Lagabøter gjaldt for Gulathingets omraade. Den
betegnes som den ældre Gulathingslov i modsætning til den yngre,
hvorved forstaaes Magnus’s landslov i den skikkelse, den
anvendtes i Gulathingslagen. Gulathingsloven kjendes fra en paa
en enkelt lakune nær nogenlunde fuldstændig bevaret membran,
den saakaldte Codex Rangovianus i Kjøbenhavns
universitets-bibliothek; den er skrevet med en haand fra midten eller sidste
halvdel af 13de aarhundrede, viser en tekst, som, saa godt som
i sin helhed, synes at hidrøre fra 2den halvdel af 12te aarhundrede
og antages at gjengive den redaktion, som Gulathingsloven flk ved
en række paa et rigsmøde i Bergen 1 163 eller 1 164 vedtagne
forandringer og indskud; disse indskud er paa en temmelig
udvortes maade indflettet i den da foreliggende retsbog. Ogsaa af
loven før rigsmødet i Bergen er der et brudstykke, der dog ogsaa
bærer spor af overarbeideiser og indskud. Grundstammen i loven
er et vel sammenhængende og efter emnerne i «bolker» (og
kapitler) inddelt retsforedrag, hvilket maa være ført i pennen
noget før aar 1 100, hvilken høie alder loven ogsaa røber i
indhold og stil.
End ikke de ældste islandske love giver et saa antikt
billede af retstilstanden som Gulathingsloven; dens behandling
af stoffet er for det meste indgaaende og anskuelig, og den
er derfor en af de ypperste kilder for kjendskabet til norsk
retsopfattelse og samfundsordning. Gulathingsloven var paa et
udviklingstrin, nemlig i 1ste tredjedel af 10de aarhundrede,
før den var nedtegnet, ifølge historiske vidnesbyrd grundlag
og udgangspunkt for de særegne retsdannelser paa Island.
Gula-thingslovens stil kommer den mundtlige tale nær, idet den er
nedskreven saa tidlig, at skriftlig fremstilling endnu ikke havde
skabt sig sin egen sprogtone. De sproglige former er i det
storetaget afskrifstidens, ikke affattelsestidens; men dog har loven
bevaret spor af oldgamle bøiningsmaader og et stort antal ord
og udtryk, der allerede i 12te aarhundrede maa have været
forældede.
Fra Haakon Adalsteinsfostres tid til kong Sverres tid. Paa Harald
Graafelds tog til Danmark blev et af hans langskibe styret af
Arinbjørn herse fra Fjordene. I kampen mod Guld-Harald ved Hals i
Limfjorden faldt han med Harald Graafeld (965).
Saalænge Haakon Ladejarl var ved magten, kunde
Gunhilds-sønnerne ikke holde sig nordenfor Stad. Erik Blodøkses søn,
kong Ragnfrød havde landet søndenfor Stad: Firdafylke, Sogn,
Hordaland, Rogaland.
Da Haakon jarl efter keiser Otto II’s tog til Danmark havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
