Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
81
brudt med den danske konge Harald Gormssøn og gjort sig
uafhængig af ham, foretog Harald et herjetog til Norge i aaret 965.
Harald Gormssøn kom med sin hær til de øer, som hed
Solundir, det vil sige Sulenøerne ved indløbet til Sognefjorden.
Fem gaarde alene stod ubrændte tilbage i Lærdal i Sogn, heder
det, men alt folket flygtede til fjelds og til skogs med alt det,
de kunde faa med. Af denne grumme færd høstede Harald
imidlertid ingen nytte. Da han var kommen til Stad, flk han
høre, at Haakon jarl nærmede sig med en betydelig hær og
allerede kun var et kort stykke nordenfor hin halvø. Uagtet
Haralds flaade skal have bestaaet af ikke færre end 1200 skibe,
vovede han dog ikke at oppebie Haakon, men vendte om igjen,
uden at det kom til nogen kamp. Da Harald laa ved Sulenøerne,
skal han, som det i enkelte sagaer fortælles, have havt den
hensigt at bekrige Island for at hevne en nidvise, islændingerne
havde digtet om ham; men hans høvdinger og raadgivere skal
have forestillet ham det vanskelige og utilraadelige deri og
omsider faaet ham til at afstaa fra dette eventyrlige forsæt.
I Haakon jarls tid stod der paa Dingenes et slag mellem
jarlen og Ragnfrød, Erik Blokøkses søn, 966. Dingenes er de
gamles fiinganes, der hvor Sogn og Hordaland mødes, som det
heder i sagaen; det ligger nu ikke paa grændsen mellem Sogn
og Hordaland, idet Gulen i 1773 blev lagt til Sogn. I kvadet
Velle/cia er skildret det store slag mellem Haakon jarl og
Gun-hildssønnen, kong Ragnfrød. Haakon havde samlet folk fra
Haa-logaland til Romsdalen. Der fortælles, at han havde en hær af
fire folk-lande; ham fulgte syv jarler, og de havde alle tilsammen
utalligt folk lige fra Byrda — Børø i Roan (Bjørnør) herred —
til Stad, og han samlede sig en hær over hele Trøndelagen,
ligesaa fra Raumsdal.
Da Haakon kom søndenfor Stad, hørte han, at Ragnfrød var
draget ind i Sogn; hid vendte han sig derfor med sin flaade, og
traf Ragnfrød ved Dingenes paa grændsen mellem Sogn og
Hordaland. Her lod han hasle en vold, og bød Ragnfrød at gaa i land
og stride. Ragnfrød kunde efter de tiders begreber ei vel
undslaa sig for at modtage tilbudet, og efter en langvarig og haard
kamp maatte han vige for Haakons overmagt efter at have mistet
360 mand, et efter omstændighederne temmelig betydeligt tab.
Det heder endog i Vellekla, at jarlen efter slaget kunde gaa til
sjøen paa menneskehoveder.
Det er Einar Skaalaglam, som til Haakon jarls pris har digtet
kvadet Vellekla, hvor dette slag skildres.
Ragnfrød flygtede til Skotland.
I slaget ved Hjørungavaag deltog høvdingen Ragnvald af
Ervik fra Stad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
