Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIK.
821
heklungerne op paa land og lod skibene i stikken; nogle af dem
blev dræbte. Sverre lod nu atter de samme skibe drage forud
paa samme maade for at overrumple vagten ved veten paa
Haa-øen. Her var dog de, som skulde følge efter, altfor hidsige;
de roede tidligere frem, end kongen havde sagt, saa at
vete-karlen flk øie paa dem og ståk ild paa veten. Ilden var endnu
ikke blusset saaledes op, at den kunde sees til Askøen, da
birkebeinerne kom og brød veten ned. De fortsatte uhindret sin
vei langs kysten. Overrumplingen i Bergen lykkedes, og Magnus
flygtede til Danmark.
Kong Sverre satte sig fast i Bergen, hvorfra han underlagde
sig de tilstødende landsdele, Rogaland, Hordaland og Sogn, hvor
han indsatte sysselmænd. Derpaa vendte han om høsten tilbage
til Nidaros. Det varede imidlertid ikke længe, før han igjen
maatte drage sydover. Sogningerne likte ilde de af kong Sverre
indsatte sysselmænd; især blev Ivar Dave i Indre Sogn lagt for
had. Da sysselmændene krævede udredsler til juleveitsle, som
de agtede at holde i Kaupanger — eller Lusakaupang, som den
lille by sædvanlig kaldtes —, blev bønderne forbitrede, og
sogndø-lerne og eidbyggerne — beboerne af strækningen mellem
Kaupanger og Eidsfjorden — slog sig juleaften sammen med bymædene
og overfaldt sysselmændene. I spidsen for opløbet stod Arnthor
af Hvåll, Isak Thorgilssøn og Algeir præsts sønner Gaut og
Karls-lioved. Ivar Dave tilbød sig at drage bort med alle sine mænd;
men bønderne var døve for deres bønner og dræbte liam
tilligemed de øvrige sysselmænd og hele deres følge paa nogle faa
mæncl nær. Disse tog flugten til Nidaros, hvor de meldte kong
Sverre, hvad der var hændt, og fortalte derhos, at sogningerne
havde sagt, at de dræbte var tyve og ugjerningsmænd, som de
havde taget afdage som ubodemænd.
Kong Sverre besluttede sig imidlertid til at straffe
sogningerne alvorlig for deres voldshandling. Over paaske det
følgende aar seilede han fra Nidaros med en flaade paa 23 store
skibe og styrede sydefter.
Udenfor Stad flk de haardt veir og Sverres skib
«Marie-suden» gav sig sterkt i sammenføiningerne. Kongen lod lægge
ind i Ulvesund og aabnede her nogle medbragte store kister med
skibssøm, der nu blev uddelt, forat man straks kunde have dem
ved haanden, naar de behøvedes, for at udbedre en eller anden
skade. Derefter fortsattes toget sydover. Da man havde naaet
Sognesjøen, aabenbarede Sverre, at det var hans agt at styre ind
i Sogn og tage bod for sine sysselmænd, som sogndølingerne
havde taget afdage. Da hans mænd hørte dette, bad flere af
dem om tilladelse til at drage til Bergen. Da Sverre ikke troede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
