Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
822
NORDRE BERGENHL’S AMT.
at der var nogen overhængende fare, tillod han dem at drage
sydefter paa tre skibe under Svina-Peters befaling.
Med de øvrige 20 skibe styrede nu Sverre ind i Sognefjordeu
og kastede først anker ved Rutle i Gulen. Derfra sendte han
bud ind til Sogndal, at hvis bønderne ønskede forlig med ham,
skulde de møde ved Hvarnsø, Kvarnsø, paa nordsiden af
Sognefjorden i Vik herred. Til Kvarnsø reiste han til den bestemte
tid (lørdag den 9de juni). Sogningerne vovede ikke at udeblive,
og kongen lagde dem i en bod af 15 mark guld (120 mark sølv),
som de maatte forpligte sig til at overbringe ham der paa stedet
efter tre nætters frist. Men da de kom hjem, enedes de om
ingenting at udrede, men at begive sig tilfjelds med alt sit gods,
saa at Sverre, om han kom, skulde finde bygderne ganske øde.
Kongen ventede ved Kvarnsø til aftalt tid, men der kom ingen
bønder (tirsdag den 12te juni). Han lettede da anker og seilede
forbi Syrstrand til det sted, hvor fjorden deler sig, og her sendte
han Ulv af Lauvnes og Thorolv Rympel med 6 skibe ind til Kaupanger
for, som Sverre udtrykte sig, at gjøre ild paa i badstuerne der og tage
sig betalt for arbeidet, som de bedst kunde. Kaupanger plyndredes
grundig, og saa ståk de ild paa byen, men de traf ingen folk. Sverre
drog selv med 14 skibe ind i Norefjorden til Sogndal. Torsdag
den 14de om morgenen foreskrev han nu sine mænd, hvad de
skulde gjøre. Paa hvert skib skulde de dele sig i hobe paa tre
og tre; af hver hob skulde de to gaa iland, medens den tredje skulde
blive tilbage og passe skibene; de, som gik iland, skulde drage
opigjennem dalen og plyndre, hvor de vilde, men ikke dræbe
nogen uden dem, der forsøgte paa at overfalde dem. «Hvis da
bønderne,» sagde han, «forstikker sig og ikke vil indgaa noget
forlig, skal vi fare saaledes herfra, at de nok ikke skal savne
bageild eller smedekul, hvor deres gaarde nu staar. I skal ikke
lade saa meget som et kot tilbage, men alene skaane kirkerne,
saavidt det lader sig gjøre. Farer nu frem paa hærmænds vis,
nu, da I har lov, ja befaling dertil; der er mange nok iblandt
eder, der farer frem som voldsmænd, om jeg end forbyder det
under livs og lemmers tab.» Derpaa begav han sig paa veien;
men hele hoben styrtede efter, og der var kun faa tilbage paa
skibene. Sverre selv maatte da forføie sig ned til skibene og
lod dem for sikkerheds skyld lægge ud for anker. Hele torsdagen
og den følgende nat vandrede birkebeinerne opad dalen og fandt
kun tomme huse. Folk og fæ var flygtet op paa fjeld og heier.
Fredag morgen (15de juni) ved solopgang tiltraadte de tilbagetoget
i enkelte flokke, der planmæssig gik fra gaard til gaard og satte
ild paa ethvert hus, fra det øverste af dalen og nedover,
eftersom de kom. Vinden var kun svag, og den sterke røg lagde
sig i en sammenhængende sky over hele dalen. Den sidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
