Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
82.’!
gaard, birkebeinerne brændte, var Stedje, hvor de dvælede meget
længe, fordi ilden vilde tage fat i kirken, som de maatte beskytte
med vaade seil. Denne kirke stod helt til 1867, da den blev
revet. Da husene var faldne ned, vendte alt mandskabet tilbage
til skibene, med hvilke kongen nu, paa to nær, som blev
tilbage, lagde ud til Hagastranden ved Fimreite. Hundrede gaarde
skal saaledes være bleven opbrændt, og bygden var en samling
af rygende grusliobe.
Imidlertid var kong Magnus nærmere, end Sverre og hans
folk anede. Han var reist fra Danmark med 24 skibe, havde
overfaldt de tre af birkebeinernes skibe, som under Svina-Peters
anførsel laa i Bergen. Svina-Peter og hans folk maatte flygte,
endel af dem blev dræbte.
Endnu samme aften seilede Magnus nordover mod Sogn.
Det blev betragtet som et slemt varsel, at kongehus skibe ved
udseilingen var saa besat med kraaker, at næsten alle taugene
var bedækkede.
Kongen kom til Sognesjøen og satte kurs indigjennem
fjorden for svag vind. Sogningerne roede til ham i mængde og gav
sig ifølge med ham, saaledes Ivar Elda, en anseet mand paa
Syrstrand; han sad just tilbords, da Magnus’s flaade kom seilende,
men ilede straks ned til fjorden og roede ud til kongeskibet,
hvor Magnus modtog ham vel. Magnus flk besked om, at Sverre
laa med faa skibe i Norefjorden, hvor han havde gjort mangt
og meget ondt. Da flaaden kom til det sted, hvor fjorden deler
sig, eller hvor Norefjorden gaar ind, styrede Magnus ind denne;
han havde da 26 seilere; de fleste var store og vel bemandede
og udrustede.
Efterat Sverre havde ladet brænde de hundrede gaarde i
Sogndal, lod han i hast lægge skibene over til Hugastrçnd, og
de lagde til ved det sted, som kaldes Fimreite.
I sagaen staar dels Haugastrçnd, dels Hugastrçnd. En
strandstrækning her, fra gaarden Haug østover til Hølen, i en længde
af omtrent 2 km., kaldes nu Hagastrondi og har været kaldt
saaledes, saalænge folk paa stedet kan mindes.
Der kan vel ikke være tvil om, at de i sagahaandskrifterne
forekommende former Haugastrçnd og Hugastrçnd er forvanskninger
af Hagastrçnd, som er strækningen fra gaarden Haug til pladsen
Hølen.
Udenfor denne strand ligger to holmer, Storholmen og
Litle-holmen. Naar det er fjære, kan man gaa mod syd fra Storholmen
og iland. Derimod er der mellem Storholmen og landet
mod øst dybt, 7 favne, og her er god havn og plads til
at ligge.
Det heder i sagaen, at kong Sverre fredagen, efterat de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
