Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
825
mærkerne op. Der gik et lidet klippenes frem udenfor deres
skibe, og derfor kunde de ikke se ud fjorden. Han lod da en
skude ro ud for at se efter Magnus’s flaade, og da de var kommet
uogle faa aaretag fra land, saa roede de af al magt tilbage og
sagde, at nu kom flaaden paa dem. Da blev der straks blæst,
og birkebeinerne gav sig til at ro ud imod med alle skibene og
raabte straks hærrop.
Efter dette har kong Sverre med sin flaade roet ind langs
med landet fra Hagastranden, det vil sige paa fjordens sydøstlige
side. Situationen har været slig, at et lidet klippenes har stængt
udsigten mod fjorden, men man skulde ikke ro mange aaretag
ud, før fjorden var aaben. Ved det sted, hvor han laa, var der
ogsaa en liden bæk, og der var paa sine steder saa dybt nær
ved stranden, at kongen kunde staa paa land og tage i stavnen.
Ligesaa var der paa dette sted tilgang paa sten.
Stedet lader sig bestemme med temmelig stor nøiagtighed.
Kongen har vasket sig i en liden bæk, 5 skridt fra husene
paa pladsen Hølen.
Denne bæk er liden, men fører stadig vand.
Bækken maa ikke forveksles med en anden bæk, som paa
rektangelkartet benævnes Høie bæk, og som heder Høla grovi.
Fra dette sted ved Hølen gav birkebeinerne sig til at ro ud
imod, siger sagaen. Skibene vendte fra først af forstavnene
ind mod Sogndal, og derfor lod kongen agtertaug bringe iland
fra alle skibene, saa at de nu vendte mod nordvest tvers paa
fjorden.
Der har blæst svag vind ind gjennem Sognefjorden, idet det
heder, at kong Magnus, da han seilede ind Sognefjorden, havde
svag bør, og da han nærmede sig Sverres flaade, lod han seilene
falde paa sine skibe, saa at de drev ind for staaende master.
Sandsynligvis har Sverre i dette slag havt omtrent 1900
mand paa 14 skibe, medens Magnus Erlingssøn havde 3200
mand paa 26 skibe.
Da heklungerne kom længere ind i fjorden, firede de, som
omtalt, seilene ned og lod skibene drive for farten.
De to store skibe i flaaden, nemlig «Gjeste-Fløyet» og
Asbjørn Jonssons skib lod Magnus binde sammen til hans eget,
«Skjegginn» og Orm kongsbroders skib, og disse 4 skibe skulde
hage sig fast i Sverres skib «Mariesuden».
De øvrige skibe blev tengede sammen i partier paa 5 eller 6.
Slaget har sandsynligvis begyndt ikke langt udenfor pladsen
Hølen.
Der staar, at birkebeinerne roede ud imod heklungerne, og
straks saa de, at flaaden rendte imod dem.
Det heder videre, at «foran denne flaade saa det ud paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
