- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
826

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

826

NORDRE BERGENHL’S AMT.

sjøen, som naar sterkt regn falder i stille veir; denne skur var
snart over, det var pileregnen, og da trængtes skjoldene.
«Ma-riesuden» gjorde en lang krog, da den skulde vende, og før den
havde vendt helt, rendte skibene sammen. Kong Magnus’s skibe
kom frem paa baugen af «Mariesuden» og stødte mod bredsiden
af den; stævnene paa kong Magnus’s skibe vendte mod. «Skjeggen»
(et af kong Magnus’ skibe) laa ved det forreste øserum, og saa
det ene ved det andet, som de fik plads til. Der blev da en
haard kamp. Heklungerne var meget hidsige, men birkebeinerne
dækkede sig mere, og begge flaaderne drev sammen ind langs
med stranden. I begyndelsen gik det ugreit med birkebeinerne,
da de skulde lægge til, og «Mariesuden» kom imellem kong
Magnus’s skibe og landet.

Naar Sverres flaade som anført har ligget ved Hølen eller
nogle aaretag indenfor, saa synes slaget at være begyndt i saadan
afstand fra stranden udenfor, som behøves for at snu et skib af
«Mariesudens» længde.

Sverres flaade har efter dette ikke roet et længere stykke
ud fjorden, men kun et stykke ud fra land, saa at slaget ved
Fimreite er begyndt ud for Hølen et stykke indenfor Nornes, og
saa har flaaderne langsomt drevet indover langs med stranden.

Kong Magnus’s fire største skibe var sammentengede, og det
var disse, som først stødte mod «Mariesudens» bagbords baug
fra forreste øserum og fremover.

Ved Sverres dispositioner blev slaget som bekjendt vundet,
og man har det vistnok sjeldne særsyn, at admiralen under
kampen og udsat for fiendens skud ror ud i baad og fra denne
anviser skib efter skib dets plads.

Sverres skibe laa i en række med bagstavnen mod den
sydøstlige bred og roede derfra først lige ud for siden at drage til
venstre for at møde fienden; men det var denne vending, som
det ei lykkedes at faa udført, og «Mariesuden», der, som det
udtrykkelig siges, laa ytterst, altsaa længst til bagbord af Sverres
skibe, vendte endnu bagbordsiden ud, da Magnus’s skibe, hvis
række dannede en ret vinkel med den, Sverres skibe først havde
indtaget, tørnede imod «Mariesuden», dog kun mod dennes
forreste del, da hele stykket fra det forreste øserum og agterover
endnu var bart; «Skjegginn», Magnus’s ytterste skib mod
styrbord eller nærmest kysten, naaede ei længere end til hint øserum.
I denne stilling drev begge flaader mod sydøstkysten, idet de
svaiede mere og mere mod styrbord, saa at «Mariesuden», i hvis
hele forpart fiendtlige skibe havde haget sig fast, og som mere
og mere kom til at vende styrbordsiden mod land, derved næsten
afskares fra Sverres øvrige flaade. Sverre gik nu fra borde paa
styrbord side og gav Erik kongssøn, der rimeligvis var dreven

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0842.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free