- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
827

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FORHISTORIE.

827

med bagstavnen mod kysten, ordre til at ro udenom og angribe
fiendens mindre skibe. (P. A. Muncli.)

Da kongen vilde ro tilbage til «Mariesuden», slog en pil
ned i stavnen lige over hans hoved og i samme øieblik en anden
i kanten lige ved hans knæ, men han blev siddende uden at
forandre en mine. «Et farligt skud, herre,» sagde Peter Roessøn,
der ledsagede ham. «Det kommer nærmere, om Gud vil,» var
Sverres svar. Pile- og stenregnen paa «Mariesuden» var saa
sterk, at Sverre ikke kunde komme ombord, men maatte ro iland.
Paa samme tid lagde Munan Gautssøn i den fiendtlige flaade til
land med sit skib, hentede en mængde svære stene og lod dem
dynge i massevis paa «Mariesuden», helt fra forrummet og til
øserummet, saa at besætningen fik en slem medfart. De, som
var i bagstavnen, raabte da til styrbordingerne, at de skulde ro
frem; disse gjorde saa, og derved kom skibet saa langt frem, at
Skjegginn» nu laa ved det agterste øserum; derved fik ogsaa
forrumsmændene og alle bagbordingerne nok at bestille, da der
ikke laa færre end 13 skibe paa denne side af «Mariesuden».
Heklungerne brugte pile, kesjer og en hel del brynestene eller
hardstene fra Skien; de kastede haandsakse og paalstave og
anrettede stor skade. Birkebeinerne fik ikke andet at bestille end
at dække sig; flere af dem sank døde om af anstrengelse alene,
uden at have faaet noget saar.

Medens kampen rasede saa heftig omkring «Mariesuden»,
havde imidlertid Erik kongsson med de øvrige 13 skibe efter
Sverres befaling roet udenom den og givet sig ikast med de
mindre skibe, af hvilke straks 13, eller alle de, der ikke var
beskjæftigede med «Mariesuden», vendte sig imod ham. Her
havde birkebeinerne fordelen paa sin side, da deres skibe var
større og talrigere besatte. Heklungerne forsvarede sig tappert,
og de understøttedes derhos af en mængde sogninger, der laa i
baade og skjød paa birkebeinerne. Erik lagde sig side om side
med det ytterste af de fiendtlige skibe, og efter en yderst
haardnakket kamp maatte endelig besætningen give tabt. Nogle faldt,
andre forlod sine halvrum, og birkebeinerne entrede. Den første,
som kom op, var Eriks mærkesmand, Benedikt Hoved, og ham
fulgte endel andre. Da heklungerne saa det, styrtede de imod
dem, dræbte Benedikt med nogle flere og drev de øvrige tilbage.
Men Erik eggede sine mænd til at gjøre et nyt forsøg, de
stormede atter over i det fiendtlige skib, erobrede mærket tilbage
og trængte nu saa haardt ind paa heklungerne, at disse omsider
maatte vige og sprang over paa det skib, der laa dem nærmest.
Dette vakte forvirring og skræk; birkebeinerne trængte fremdeles
paa og fandt nu kun liden modstand. Saaledes gik det fra skib
til skib, idet de drev heklungerne foran sig med raab og hug

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0843.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free