Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
829
thingslagen og Viken, som her fulgte kong Magnus i døden.
Birkebeinerne maa i dette slag have kjæmpet med en aldeles
uimodstaaelig heftighed og tapperhed. Vel havde de den fordel,
at deres skibe var større og høiere end de fleste af fiendens,
men dette alene kunde dog ikke opveie den store folkemon.
Erik kongssøn var den, som nærmest ledede angrebet paa de
mindre skibe og omsider gjorde udslaget; men mest skyldtes dog
vel seieren Sverres egne vise foranstaltninger og den iver,
hvormed han i slagets begyndelse opmuntrede sine mænd og
foreskrev enhver, hvad han havde at gjøre. Uagtet han siden under
den største del af slaget ufrivillig maatte staa paa land som en
ledig tilskuer, havde han dog allerede ordnet det hele saa vel,
at det øvrige gik af sig selv. Hans held var saa uformodet og
paafaldende, at hans fiender siden endog udspredte, at han skulde
have havt en heks med sig paa toget, og at hun ved sine
djævelske kunster skulde have faaet havet til at opsluge kong
Magnus med hans flaade.
Efter at have holdt en tale lod Sverre alle skibene ro længere
ind langs stranden, indtil man kom saa langt, at lugten af ligene,
naar de gik i forraadnelse, neppe vilde naa derhen. Sogndølerne,
der før havde trodset ham, saavelsom kaupangermændene
indfandt sig nu ydmyge hos ham og maatte uden at kny udrede
hine femten mark guld, for hvis udbetaling de til saa stor
skade for sig selv havde søgt at unddrage sig. Dem saavelsom
de andre bønder i nærheden satte Sverre til at skaffe ligene i
jorden; enhver flk frit lov til at stelle om sine frænders og
venners lig, som han ønskede. Saavel kongens krigere som
bønderne ledte efter ligene, af hvilke mange blev opfiskede. En
dag fandt man Orm kongsbroders lig; det blev siden begravet
i stenvæggen i Halvardskirken. Ogsaa mange andre stormænds
lig blev efterhaanden dragne op. Magnus’s lig blev ikke fundet
førend anden søndag (24de juni) efter, at slaget havde staaet.
Sverre havde just om aftenen paa en liden skude begivet sig
hen til slagstedet, hvor flere baade fremdeles var beskjæftigede
med ligoptagningen. I en af baadene sad tre mænd, Ljot
Haraldsson, Arne Gudmundssøn og Jon Koll. Til dem sagde
kongen: «Sidder I fast her med fisket, eller hvordan gaar det
med fangsten?» I samme øieblik drog de op et lig. «Det var
en dyrebar dræt,» sagde Sverre, «I har da været saare heldige!»
«Ja,» svarede de, «er dette kongens lig, da har der bidt en god
fangst paa vor krog.» «Dette er visselig kong Magnus’s lig,»
sagde Sverre. De skjøv nu et skjold under liget og løftede det
over i skuden til kongen, som straks lod ro iland og liget bringe op.
Liget blev svøbt, lagt i kiste og efter Sverres befaling ført
til Bergen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
