Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
830
NORDRE BERGENHL’S AMT.
Nikolas, den bekjendte biskop i Oslo 1190—1225, hørte
hjemme paa Stodreimr (Staareim) i Eid i Nordfjord. Hans moder
var Harald Gilles enke, Ingerid.
Dronning Ingerid blev gift med Arne paa Stodreim, kaldet
kongsmaag.
Ingerid var først gift med prinds Henrik Skatelær, der faldt
i slaget ved Fodevik; med ham havde hun mindst tre børn; saa
blev hun gift med Harald Gille, der blev snigmyrdet i Bergen
1136; med ham havde hun sønnen Inge, senere kaldt Krogryg,
der faldt 1161 paa isen ved Oslo. Senere blev Ingerid gift med
Ottar Birting, der svigagtig blev dræbt i Nidaros 1146. Efter
hans død fik hun, letfærdig som hun var fra ungdommen af, en
søn Orm med en vis Ivar Sneis; denne Orm blev senere kaldt
Orm kongsbroder og faldt mod Sverre i slaget ved Fimreite.
Endelig blev hun gift med Arne paa Stodreim i Nordfjord.
Arne og Ingerid havde disse børn: Inge, Nikolas, Filippus i
Herdia og Margrete, som var gift med Bjørn Bukk og siden med
Simon Kaaresøn.
Filippus af Herdia (kjendt gaard i Nordhordland) faldt i
1180 mod Sverre.
Fra Oplandene sendte i 1197 biskop Nikolas og Sigurd
Jarls-søn en trop afsted helt op over fjeldet til Nordfjord for at
overfalde Sverres derværende sysselmænd. Toget gik heldig, baglerne
kom ned til Olden og fik dræbt tvende af sysselmændene, Thord
Bare og Einar Lygra, med deres folk; to andre sysselmænd,
Thore Kraak og Thorgils, frelste sig ved flugten og begav sig til
Sverre. Derpaa vendte baglertroppen igjen tilbage til Oplandene.
I 1198 efterlod Sverre en besætning i borgen i Bergen og
tiltraadte et tog tillands til Trondhjem. Han drog sandsynligvis
over Borgarskaret til Voss og derpaa, for anden gang i sin
eventyrlige livsbane, over Raudafjall, hvor han vistnok ogsaa nu
havde mange vanskeligheder at kjæmpe med, men dog ei som
forrige gang tog feil af veien paa fjeldet. Han kom uden videre
uheld ned til Aurlandsfjorden, hvor han lod sit mandskab, af
hvilket en del endnu var saaret, hvile sig i nogle dage.
Derfra fortsatte han toget, som det heder, «hele veien» — altsaa
vel tillands gjennem Valdres, Gudbrandsdalen, Opdal og
Orke-dalen — til Trondhjem.
Raudafjall benævnes vistnok hele fjeldstrækningen mellem
Voss og Lærdal, og dette navn falder sammen med, hvad der
andetsteds kaldes «fjeldveien om Sogn» (hit efra um Sogn). Det
er ikke Raueggen, som er endel af fjeldryggen mellem Flaam og
Vossestranden.
Raudafjall er ogsaa forklaret at være det gamle navn paa
Filefjeld, som da skulde have faaet sit navn efter myrmalm-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
