Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
836 NORDRE BERGENHL’S AMT.
Brynjulv Jonssøn, skjønt lendermand, dog satte en af sine egne
slegtninger til at opvarte Thorgils som skosvend, og at Thorgils
ikke undsaa sig ved at banke ham nu og da. Endog ved de
private drikkelag kunde det, som man af denne beretning ser,
endnu gaa særdeles voldsomt og raat til.
Brynjulv Jonssøn paa Hvåll vedblev indtil sin død at være
den mægtigste mand, ligesom han og var en af de fornemste og
mest formaaende i hele landet. Han levede endnu i 1277 og
efterlod en søn, Jon Brynjulvssøn, der ligesom han var
lender-mand og tog virksom del i begivenhederne. Det synes, som om
ætten vedligeholdt sig temmelig længe paa de kanter. Ligesom
Brynjulv Jonssøn havde mest at sige i Sogn, synes
lender-manden Eiliv af Naustdal at have været den mest formaaende
i Fjordene. De har begge vistnok været sysselmænd, hver i sit
distrikt.
Under overenskomsten af 1273 i Bergen mellem kong Magnus
Haakonssøn Lagabøter og erkebiskopen findes lendermændene
Brynjulv Jonssøns og Eiliv af Naustdals navne.
Til de baroner og herrer, som styrede i Erik Magnussøns
ungdom hører den bekjendte Andun Hugleikssøn Hestakorn fra
Jølster og Jon Brynjulvssøn fra Hvåll.
Den sidste deltog i 1280 i et lovarbeide, der indskrænkede
geistlighedens rettigheder; han satte loven i virksomhed ved at
opkræve leding ogsaa af geistlighedens gaarde, og han synes at
være sat i ban af erkebispen. Andun Hugleikssøn holdt et thing
paa Mariæ kirkegaard i Bergen og lyste den stavangerske biskop
Arnes mænd utlæge, fordi biskopen ei vilde, at de skulde betale
leding.
Erkebiskop Jon satte flere af kongens mænd i ban.
Re-gjeringsherrerne svarede med det dristige skridt at lyse
erkebiskopen selv og to af hans ivrigste tilhængere biskop Andres
af Oslo og biskop Thorfinn af Hamar utlæge, og nødte dem
virkelig til at forlade landet, medens de bansatte lod, som om
de intet vidste om bansættelsen. Erkestolens og bispestolenes
gods tog de verslige herrer selv i forvaring. Over erkestolens
eiendomme fik saaledes hr. Jon Brynjulvssøn bestyrelsen. Han
havde sandsynligvis i længere tid været befalingsmand i
Trondhjem og derfor især været virksom ved gjennemførelsen af de
vedtagne lovbestemmelser og de geistliges afstraffelse samt nu
sidst ved erkebiskopens fordrivelse. Han tog nu sin bolig i
erkebispegaarden, hvor han sov med sin kone i erkebiskopens
egen seng, hvilket især synes at have forarget erkebiskopens
venner; han tog ogsaa alle korsbrødrenes eiendomme og præbender
under sig og betalte kun korsbrødrene selv visse uge- eller
maaneds-penge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
