Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
837
En skrivelse udstedt i Bergen i 1283 sigtede til at sætte
en grændse for Jon Brynjulvssøns voldsomheder og sikre
kors-brødrene deres rettigheder. Regjeringen lagde for dagen, at det
ei var dens agt at unddrage kirken og dens personer sin lovlige
beskyttelse eller overhoved at omstyrte kirkeforfatningen, men
alene at holde geistligheden inden de tilbørlige skranker.
Det er ikke usandsynligt, at Jon Brynjulvssøn er bortkaldt
fra Nidaros ; saa meget er vist, at bestyrelsen af erkestolens og
korsbrødrenes gods maa være bleven ham frataget og overdraget
til disse, da det udtrykkelig fremgaar af beskyttelsesbrevet.
Jon Brynjulvssøn blev som den egentlige fuldbyrder af
ut-lægsdommen mod erkebispen sat i ban af erkebiskop Jørund.
Blandt underskrifterne af det brev af 1287, der ydede
beskyttelse til dem, som myrdede den danske kong Erik
Glip-ping, findes ogsaa Audun Hugleikssøns og Jon Brynjulvssøns
navne.
Jon Brynjulvssøn blev, maaske efter at have været
befalingsmand i selve Nidaros, forflyttet til Hedemarken, hvor han 1289
beværtede kong Erik paa Ringsaker.
Audun Hugleikssøn, der før er nævnt, er bekjendt under
tilnavnet Hestakorn, fordi han var den første i Norge, som forede
heste med korn, havre, og det vil vel sige, at han var den
første paa Vestlandet; thi paa andre steder var korn før anvendt
til foder for heste. Hans ættegaard var Hegranes i Jølster.
Allerede i 1273 kaldes han «den viseste mand i landsloven» og han
var da en af kongens stallarer. Han er født ca. 1240. 1277
blev han lendermand (baron), og i 1281 heder det, at han var
høiest i raadet hos kongen; han var da medlem af
formynder-regjeringen for Erik Magnussøn. Han synes at have været
benyttet ved udarbeidelsen af Magnus Lagabøters landslov, da det
heder, at han var vel forfaren i den fædrelandske ret.
Om Audun tilhørte en ældre æt, vides ikke, men han var
beslegtet med kongehuset — hans morfader Audun i Borg var
sandsynligvis Inga kongsmoders søskendebarn. Allerede i Erik
Magnussøns mindreaarighed spillede han en fremragende rolle i
formynderregjeringen og synes efter dennes ophør at have
overtaget sin tidligere stilling som befalingsmand i Tunsberg, med
hvilket hverv overskatmesterembedet for hele Norge dengang var
forbundet.
Mest bekjendt er Audun ved den subsidietraktat, han den
22de oktober 1295 paa sin konges vegne afsluttede med den
franske konge Filip den smukke, hvilken traktat indeholdt følgende
mærkelige hovedpunkter:
I den krig, som Frankriges konge for tiden fører med
Englands konge samt hans hjælpere, navnlig kongen af Tyskland,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
