- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
838

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

838

NORDRE BERGENHL’S AMT.

skal Norges konge staa ham bi med raad og daad og
understøtte ham med to hundrede langskibe og hindrede galeier, vel og
tilstrækkelig forsynede med vaaben, krigsredskaber,
levnetsmidler m. m., fire maaneder hvert aar saa længe, som krigen varer,
samt med 50000 gode, udvalgte og vel udrustede krigsfolk, af hvilke
fire skal forestaa hvert skib eller galei.

I vederlag for denne hjælp skal Frankriges konge udbetale
Norges konge 30 000 pund sterling.

Man kan neppe antage, at Audun Hugleikssøn, Norges riges
overskatmester, handlede i god tro ved afslutningen af denne
traktat. Norges samlede krigsstyrke kan paa denne tid – under
forudsætning af, at landets samlede befolkning udgjorde 260—
300 000 mennesker — efter P. A. Munch i det høieste regnes til
13—14 000 mand med henved 300 skibe, af hvilke dog kun den
halve del kunde bruges hinsides landsenden. En fuldt ud disponibel
hærstyrke paa 50 000 mand, som ovenikjøoet skulde bestaa af
udsøgte krigsmænd, vilde forudsætte en befolkning hertillands paa
mindst 21/a million. For en udlænding, der saavidt kjendte Norge af
navn, kunde saadant nok lade sig høre. Men at hr. Audun
øiensynlig har handlet mod bedre vidende, tør neppe være tvil
underkastet. Forklaring til dette bedrageri faar man i hænde,
naar man erfarer, at Audun samme dag, traktaten besegledes,
erholdt udbetalt 6 000 mark sterling i forskud for, som det hed,
at samle og udruste den flaade, som næste aar skulde sendes
den franske konge fra Norge.

Uden at have bemyndigelse hverken fra kong Erik eller
hertug Haakon, der nys før havde tænkt paa et giftermaal med
en engelsk dame, udsaa hr. Audun, straks efter traktaten med
Frankrige var udfærdiget og forskuddet til rustningerne bleven
ham udbetalt, en brud for hertug Haakon. Det var en dame,
som stod det franske og navarriske kongehus nær, nemlig
Isabella af Joigny i Champagne, datter af den i 1293 afdøde grev
Johan af Joigny.

Originalen — det af den franske konge udstedte eksemplar
af traktaten findes endnu i det danske rigsarkiv og er trykt i
Diplomatarium Norvegicum XI, no. 5 og 4.

Brevet er ellers dateret 22 oktober 1295 (ikke 1296) og har
aldrig havt mere end et segl (den franske konges).

Følgelig er dette eksemplar af traktaten ikke undertegnet
af den norske konge, og det er vel for denne urimelige traktat,
Audun senere blev dømt.

Originaldokumentet til Audun Hugleikssøns traktat med
Frankrige (med den franske konges segl) blev ifølge Absalon
Pederssøns fortælling givet Kristian III af Erik Rosenkrans. (Se
Absalon Pederssøn: Om Norges rige hos G. Storm, historisk-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0854.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free