Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
844
NORDRE BERGENHL’S AMT.
øen af samme navn i Gulen ved indløbet til Sognefjorden. Den
synes at have havt store besiddelser rundt om i Sogn, paa Voss
og Hordaland. Den første af denne æt, der med sikkerhed
kjendes, var Philip Erlendssøn, der levede til henimod 1340.
Hans fader hed formodentlig Erlend Philipssøn, da disse navne
hyppig sees at skifte i denne æt. Philip havde datteren
Margrete, som blev bortfæstet til Arnald Josteinssøn. Bryllupet
stod i oktober 1322, og da fik Margrete alle de kostbarheder
i medgift, som ovenfor er omtalt, ligeledes flk hun en hel del
jordegods i Ryfylke, Hordaland og Fjordene.
Efter al rimelighed, havde Philip i et andet ægteskab sønnen
Erlend Philipssøn, som fra aarene omkring 1370 indtil
begyndelsen af det næste aarhundrede indtog en fremragende plads
blandt Norges statsmænd. Da Philip holdt datterens bryllup,
boede han ikke paa Losna, men paa det nærliggende Odinstand
(nu Osland) i Austreim (nu Kirkebø) sogn. Margrete flk med
den bergenske korsbroder Haldor Jonssøn — antagelig efter
hendes mand Arnalds død — sønnen Jon, hvilken hun den Ilte
september 1338 ætlede med alle dertil brugelige formaliteter
til al sin arv og alt det gods, hun vilde give ham til arv og
til odel o. s. v.; hvorhos hun til vidnesbyrd straks gav ham et
sølvbæger og noget jordegods. Videre lader hendes gren af
slegten sig ikke forfølge. Erlend Philipssøn synes ogsaa at være
blevet arving til det store Slinde-gods, hvis sidste bekjendte
besidder af den gamle stamme, hr. Audun paa Slinde, maa være
død lidt efter 1330, og hvis sønne- eller datter-datter Erlend
saaledes maaske kan have ægtet.
I Sogn var flere andre anseede familier, der ogsaa indbyrdes
var besvogrede og besad en stor del jordegods. I Lærdal, paa
gaarden Graute f Grøte) boede ved aarhundredets skifte en Haard,
der ogsaa eiede gaard i Bergen, benævnt efter hans ættegaard,
ifølge den tids skik, med navnet «Grauten», ligesom han ogsaa
eiede øvre Hvamm i Borgund m. m. Baards datter Birgitta,
sædvanligvis kaldet «hustru Birgit i Grauten», ægtede Eindride
Hvit, en anseet mand fra samme egn. Eindride fik med Birgitta
baade Hvamm og, som man maa antage, Graute. Derhos kjøbte
han andet jordegods, hvoriblandt en del af et andet Hvamm, paa
Folkesbygden (i Hafslo). Deres datter var Sigrid, der ægtede
Thorfinn Sigvaldessøn; denne flk nu med hende baade Graute,
Hvamm og gaarden i Bergen. Hr. Thorfinn var sysselmand i
Indre Sogn omkring 1322, ja maaske længere, eller lige til sin
død, der maa være indtruffen lidt efter 1340; men han lader
ikke til at have efterladt børn. Eindride synes at have havt en
datter til, Jardthrud, der ægtede den anseede bonde Eystein
Isakssøn Mugga fra samme egn og bragte ham hin del af det
ir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
