Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
845
hafloske Hvamm i medgift, og deres sønnesøn Eitt driti e Botolvssøn
søgte sidenefter i aaret 1342 at godtgjøre ved vidneførsel, at
Hvamni i Borgund med rette tilkom ham. Den her nævnte
Eystein Isakssøn Mugga var en meget bemidlet mand, der
efterhaanden lagde sig mere jordgods til i den egn, som Opplaa,
Mare o. s. v. Eystein døde ved 1337, efterladende sin hustru
Jardthrud og sønnesønnerne, den nys nævnte Eindride Botolvssøn
og Thorstein Botolvssøn. Eindride bragte ætten end mere i veiret
ved at gifte sig ind i den mægtige Finne-æt paa Voss.
I Kaupanger nævnes ofte en æt, som formodentlig
nedstammede fra den blandt de oprørske sogndøler i 1183 nævnte
Karlshoved, søn af Arngeir præst, thi dens hoved i de første
tiaar af det 14de aarhundrede hed ogsaa Karlshoved i Kaupanger,
kongelig hirdmand.
Kaupanger selv svnes endnu paa denne tid at have beholdt
lidt tilbage af sit bymæssige udseende, der tales saaledes om
Brasegaard, Skollegaard o. s. v. ligesom i andre byer, men
ubetydelig maa den dog have været. Karlshoved, hr. Audun paa Slinde
og en Erlend Silfestssøn, der følgelig ogsaa maa have været
hirdmand, var de tre mænd, hvilke kong Haakon i 1314 befalede
at skifte Hvåll mellem arvingerne. Karlshoveds sønner ved navn
Erlend og Joseph forekommer hyppig i breve fra aarhundredets
anden halvdel, den sidste fornemmelig boende paa Kaihage ved
Ronnei, i Folkesbygden. Erlend Silfestssøn tilligemed brødrene
Jon og Nikolas havde sin ættegaard paa Egge i Sogndal og lader
til at have staaet i den nøieste forbindelse med Slindefolket.
Karlshoved i Kaupanger tilligemed flere bønder i den egn,
medeiere af gaarden Otte i Ljuster, havde i aarene 1322—1324 en
temmelig ivrig strid med præsten og de øvrige bønder i Dale
om ret til sæterbrug og driftevei i den saakaldte Uppdal. Der
blev ført vidner derom for sysselmanden, hr. Thorfinn, i oktober
1322, og derpaa indmeldtes sagen for kongen eller rettere
drottseten, der nu i kongens navn bød hr. Sigurd Steinssøn paa
Hvåll, Thorgeir Præst i Hafslo og Erik Arnessøn at stifte forlig
mellem parterne, hvilket og skede den 5te mai 1324, saaledes
at mændene paa Otte vel ei fik ret til at holde sit kvæg i selve
Uppdalen, men dog skulde kunne have den nødvendige drift
med madvarer, hø o. s. v. derigjennem fra sine sætre, og herved
synes det ogsaa at have havt sit forblivende.
Erlend Philipssøn til Losna i Sogn arvede Slinde-godset i
Sogn. Erlend Philipssøn er nævnt ved underhandlinger i 1369,
derpaa den 14de mai 1370, da han i Bergen med andre
hirdmænd efter kong Haakons befaling dømte i arvesagen mellem
Haakon Stumpe og hustru Margrete Vilhjamsdatter i Skaften.
Siden blev han fehirde i Bergen ligefra 1375 til 1389, og sam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
