Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTOKIK.
Som paa andre steder af landet har ogsaa i Nordre
Bergenhus amt mindet om disse pandemier præget sig meget sterkt i
folkets traditioner. Paa disse kanter har man gjerne personificeret
farsotten dels som en liden, styg, gulgusten mand i sorte byklæder,
dels som to karmænd, dels som en mand og en kvinde, den ene
udrustet med en rive, den anden med en lime. Af traditionerne
om den sorte død er bedst kjendt sagnet om «Jostedals-Rjupa»,
den vilde pige i Jostedalen, som var den eneste gjenlevende i
sin bygd. Dette ættesagn er dog af forholdsvis ny oprindelse;
det mangler al historisk hjemmel og bør vel nærmest opfattes
som et produkt af folkeetymologien.
I de følgende aarhundreder er der faa nævneværdige
begivenheder i Sogn og Fjordene.
Under Kristiern I’s ophold i Bergen 1450 beholdt hr. Erlend
Eindridessøn sin tidligere forlening Sogn og flk derhos Valdres
og Romsdal som pantelen.
De yderst mod havet liggende distrikter synes, i Søndfjord
ialfald, mod middelalderens slutning at have været de mest
vel-staaende, hvilket sees af en af Kristian II paalagt skat i 1519.
Regnskabet antages at vise forholdet mellem de enkelte
sogns skatteevne, om det end intet viser om folkemængden i
de enkelte sogn.
Det viser sig, at i de indre sogn faldt der 3.4 lod sølv paa
hver skatteyder, i de midtre 7.2 og i de ytre 8.3 lod; øverst
staar Kinn med 12.5 lod.
Fiskerierne synes at have været den vigtigste næringsvei.
Kystdistrikterne havde den bedste vei, man den gang kjendte,
sjøveien, og for fiskeprodukterne havde man et godt marked i
Bergen.
Formuerne synes den gang at være saare ujevnt fordelte;
paa de 94 største skatteydere faldt der 1 352 lod og paa
de gjenværende 180 ydere ikke mere end 574 lod; den ene
tredjedel af yderne maatte betale mere end to tredjedel af hele
skatten.
Vaaren 1527 blev gaarden Kroken i Hafslo, som tilhørte
rigsraaden Johan Krukow, plyndret af landstrygere under anførsel
af en af Vincents Lunges fogder. Rigsraaden selv undkom med
livet; men hans hustru og børn havde maattet gaa i bygden for
at tigge sit brød.
I skildringer i det sekstende aarhundrede klages der over
folkets grumhed og opsætsighed ligeoverfor øvrigheden; paa den
anden side var der grund nok til misfornøielsé paa grund af
fogdernes vilkaarlighed og overmod. Et eksempel skal her
anføres: Statholder Paul Ottessøn Huitfeldt havde i aarene 1548—55
været forlenet med Nordfjord, som han lod bestyre ved en foged
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
