- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
846

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

846

NORDRE BERGENHL’S AMT.

tidig i 1386 sysselmand i Nordfjord, hvor han eiede Gemlastad
i Gloppen. Hans besiddelser maa have været overordentlig store.
Til erkestolen i Nidaros skjænkede han hele Gemlastad, ikke
mindre end 20 maanedmaters bool. Foraden ættegodset Losna
havde han andre eiendomme i Sogn og formodentlig paa
Hordaland. Derhos maa han have havt besiddelser i Ryfylke. Erlend
forstod at værne om sig, naar det gjaldt, og benyttede de
anledninger, der tilbød sig, til at udvide sine besiddelser. Men ellers
havde han et godt lov. Han var, heder det i de islandske
annaler, blandt alle Norges bønder en af de mærkeligste for flere
omstændigheders skyld, især den, at han aldrig vilde blive
ridder, uagtet kongerne selv tilbød ham det, ligesom han ogsaa
troede islændingerne bedre end andre norske mænd og havde
dem som oftest i tjeneste. Denne hans forkjærlighed for
islændinger bidrog vel meget til, at den islandske annalist priser ham
saa høit; saa meget er vist, at det forholder sig ganske rigtig
med den angivelse, at han aldrig vilde blive ridder, thi han
døde som ret og slet hirdmand uden herretitel, efterat hans søn
Eindride forlængst havde opnaaet ridderværdigheden. Erlends
datter Sigrid ægtede Haakon, Sigurd Hafthorssøns søn, og bragte
ham sandsynligvis Slinde i medgift, hvor parret endog synes at
have boet, indtil hr. Sigurd var død, og de kunde tiltræde Giske.

Saaledes blev ogsaa denne anseede og mægtige Losna-æt
dragen ind i Giske-ættens interesser.

Den sorte død kom om sommeren 1349 — sandsynligvis i
august — til Bergen med en sterkt bemandet engelsk kogg, der
var lastet med varer fra London. Neppe var losningen af skibet
paabegyndt, før sygdommen brød ud iblandt besætningen, der
døde til sidste mand. Koggen sank paa Vaagen med de døde
og næsten hele ladningen; men af denne var dog allerede noget
bragt op i byen, blandt hvis befolkning pesten snart greb om
sig med rivende fart.

Fra Bergen, hvor der paa en dag til en enkelt kirke blev
bragt 80 lig, deraf 14 præster og 6 diakoner, forplantede
farsotten sig over Voss til Sogn og gik derefter videre mod nord.
Om dens herjinger haves dog ikke meget fyldige oplysninger.
I aaret 1357 udtaler den engelskfødte bergensbiskop Gisbrikt i en
erklæring til pave Innocens VI, at baade byen og det hele
bispedømme i høi grad var blottet for geistlige. Som følge af
denne præstemangel tillod paven biskop Gisbrikt at indvie 10
uægtefødte personer og 10, der var under 25 aar, til geistlige
ordensgrader.

Om de herjinger, som de to følgende farsotter — den lille
mandedød (1359) og barnedøden (1371) — anrettede i egnen,
foreligger ingen nærmere oplysninger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0862.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free