Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIK.
857
med undtagelse af faa mænd tilfange. Kanonjollens mandskab
reddede sig derimod ved at sætte den paa land.
Der klages af officererne over, at kystværnet ikke opfyldte
sin skyldighed, idet dets anførere i stedet for at samle det til
modstand gav ordre til, at «enhver mand skulde blive rolig i sit
hus, da man af erfaring havde lært, at fienden næsten aldrig
røvede privat eiendom». Det tør dog efter de retslige
undersøgelser, som anstilledes, ikke ansees for tvilsomt, at den
væsentligste skyld for ulykken laa hos officererne, ikke mindst hos
Dahlerup selv.
En maaneds tid senere blev stationen ved Silden igjen
retableret med en del af roflotillen, der skulde konvoyere omkring
Stad. Man skyndte sig med det, da man nærede frygt for, at
engelskmanden havde til hensigt at sætte sig fast paa
Stadlandet. Men dette laa ikke i englændernes plan, hvorimod de
endnu i samme maaned plyndrede paa Utvær ved
Sognefjordens udløb.
Natten mellem 1ste og 2den december 1811 blev hele
gaarden Nese i Arnefjords Sogn, Vik præstegjeld, ødelagt af
fjeldskred. Gaarden havde 7 opsiddere, hvis huse, kreaturer,
avling m. m. strøg med, og 49 mennesker omkom. Kun 10
personer blev, slemt forslaaede, reddede.
Ved rigsforsamlingen paa Eidsvold 1814 mødte fra Nordre
Bergenhus som repræsentanter sorenskriver Irgens, sognepræst
N. Nielsen og gaardbruger Hjermann.
Blandt de største ulykker, som er overgaaet vore kyster i
dette aarhundrede, mindes ogsaa i dette amt den bedrøvelige
stormdag den Ilte marts 1822, den saakaldte «Galnemandag».
I den samtidige literatur findes der dog ingen oplysninger om de
tab af menneskeliv, som her fandt sted, men baade fra egnene
nordenfor og søndenfor.
Den af Markus Thrane m. fl. reiste arbeiderbevægelse gjorde
i Nordre Bergenhus amt ikke synderlig fremgang. I begyndelsen
af 1851 kom over Hallingdal en af Thranes emissærer, Gudbrand
Larssøn Sundløkken, til Indre Sogn. Han stiftede her
arbeiderforeninger paa Dalsøren, i Fortun anneks, i Gaupne anneks, i
Fet anneks, i Hafslo, i Sogndal og paa Sogndalsfjæren. Desuden
sees der at have bestaaet foreninger i Tønjum og i Borgund
anneks. Om hans agitation i Hafslo præstegjeld blev der under
den store arbeidersag ved et optaget thingsvidne oplyst følgende,
der gjælder et foredrag, han holdt paa gaarden Hillestad:
«Det hele foredrag gik ud paa at vække arbeiderstandens
misnøie med de bestaaende forholde, men hvorvel han paa det
voldsomste angreb samtlige af lykken mere begunstigede klasser
af samfundet, undgik han dog at berøre arbeidernes forhold til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
