Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
858
NORDRE BERGENHL’S AMT.
gaardbrugerklassen, rimligvis for ogsaa at faa disse paa sit parti,
hvilket ogsaa her paa stedet lykkedes ham. Naar angjældende
med sterke udtryk angreb den [hele saakaldte konditionerede
klasse, saa var dog hans ytringer om embedsstanden i endnu
høiere grad uforskammede, og sparede han ingen af disse, naar
undtages militærstanden. Hvorvel deponenten (Erik Einersen,
Venjum) efter saa lang tids forløb ikke ser sig istand til ordret
at kunne gjengive nogen væsentlig del af angjældendes foredrag,
saa er det dog enkelte dele af samme, som han med bestemhed
kan huske. I det angjældende saaledes omtalte de personer, som
foretog udpantninger og eksekutioner, og som han i sit sprog
benævnte graabener, ytrede han, at arbeidsklassen var dummere
end de umælende bæster; thi disse vidste dog i lignende
tilfælde saa meget, at de enten rømte eller satte sig til modværge,
medens folk under vore forhold lader tage fra sig alt, hvad de
har og tillader dem at komme indenfor deres egne vægge. Om
skiftevæsenet udtrykker han sig saaledes: Naar en husmand,
der maa skifte, har 1 ko og 1 sau, saa tager skifteforvalteren
koen og lensmanden sauen, og saa beholder børnene maaske
til-rest gryden. Præsterne havde han især lagt for had og beskyldte
dem for misligt forhold i alle dele. De mæskede sig paa den
simple mands bekostning i den grad, at følgen endog blev
saaledes, som han eksempelvis anførte om en præst, at han nylig
havde spist sig ihjel, saa at han sprak. Undervisningen dreves
af præsterne med stadigt hensyn til, at folket skulde holde sig
i uvidenhed, og oplyste han forsamlingen om, at man ikke var
pligtig at betale præsten for dennes forretninger mere end efter
loven. Dog maatte deponenten tilføie, at angjældende ogsaa
erkjendte, at der blandt de af lykken mere begunstigede vel kunde
gives skikkelige folk, men tendentsen af hans foredrag i det hele
var dog aabenbar den at bevirke misnøie mod det bestaaende
blandt den arbeidende klasse og had til dem, som med hensyn
til formuen eller andre lykkens goder var sat i den heldigere
stilling, hvorimod han ikke med tydelige ord eller aabenbart
opfordrede til modstand mod autoriteterne, eller tilraadede aabenbar
vold. Han benyttede stadig udtrykkene «frihed, lighed og
broderskab» samt «enighed gjør sterk». Deponenten kan ogsaa
erindre, at angjældende omtalte storthinget, som han beskyldte
for at udhale tiden for at berige sig selv, medens de af samme
givne love ikke var skikkede til at berede den arbeidende klasse
velvære. — — — — —
Skylden for den eksisterende pengemangel og fattigdom
tilskrev han ligefrem storthing, regjering og de formuende klasser.»
De for amtet vigtige begivenheder, som bygningen af de
mange veie, dampskibsfartens udvikling, postvæsenets udvikling,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
