Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOSTEDALEX HERREI).
13
sidste sted mindre god, da der er mere skyggefuldt. Paa gaarden
Espe er der store dyrkbare flader af elveopskylningsmark, altsaa
bestaaende af sand og evje; lignende mark, men af mindre
udstrækning, findes ogsaa paa Sperle og Fosøien. Derhos er der
ved hver eneste gaard noget udyrket, dyrkbar jord, dels sand,
dels myr af mere eller mindre godhed, alt efter solgangen.
Fædriften er den vigtigste næringsvei.
Engene er tildels meget maadelige.
Vaar og høst begynder og slutter over hele dalen med
beit n ing paa indmarken. Hjemmehavnene er gjennemgaaende
mindre gode undtagen i Faaberg, hvor de er særdeles gode,» og
Li og Krondalen gode. Faaberg og Mjelværgrænd sætrer i
Stordalen, hvor der er udmærket god og rig sæterhavn. Kronen og
Snetuns sætre er Røikedalen, Grov og Bersets Sandhaugedalen,
Haugen og Helgegaards Haugastolen, alle gode sætre. Krikebygden
med Bjork og Brueim sætrer i Gjeitsdalen og Vanddalen, ogsaa
gode sætre. Bakken og præstegaarden sætrer paa Bakkedalen,
Nedreli paa Liastølen, Sperle, Fossen og Myklemyr paa Vandalen,
Aasen paa Skaaltalen, Ormberg paa Ormbergsnaasi, Øvre Myklemyr,
Øi og Teigen paa Humpedalen. Alle disse sidstuævnte sætre er
mindre gode.
Kvæget er stedegent, tildels ganske lidet opblandet med
telemarksrace ved en par okser.
Foss skriver i 1750: Koerne have hver sit Navn, som de
lystre, f. Ex. Fagesi, Bugros, Levros, Pentekoll, Busken, Rejnfog
o. s. v. Faarene have ikke Navn. Gederne have derimod og
hver sit Navn, som f. Ex. Skjomos, Blegeros, Qvideben, Drive
o. s. v. Aarsag, hvorfor Gederne fremfor Faarene have Navn,
er denne, at Faarene holde sig nærmest til Stølene og Folket,
men Gederne sætte høist til Fjelds, hvor Folk ei kan komme
efter dem, men lystre, naar deres Navn nævnes. Derfor har og
hvert Slags Kreatur sin Formand for sig med Bielde paa, hvilken
de følge. Ellers, endskiønt her ei er saa stærkt Græs, som
ved Søen, falde her dog bedre Kreaturer, triveligere og federe,
hvorfor de og især til Melke- og Slagtebester fra andre steder
søges.»
Opgave over kreatur hold samt fjærkræ og bikuber 1ste
januar 1891:
Heste........... 81
Storfæ..........782
Faar...........1 224
Gjeter..........1 350
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
