- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Anden del (1901) /
14

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

14

NORDRE BERGENHUS AMT.

Svin...........142

Rensdyr ..........

F j æ r k r æ:
Høns...........254

Tildels kjøbes ungfoler til opdræt.

Salg og opdræt af hornkvæg er af vigtighed.

Faareholdet og svineholdet er tiltaget noget, og ligesaa er
melkeproduktionen tiltaget meget.

De største myrer i herredet er Helgemyrene söndenfor
Elve-krok, men de er væsentlig mosemyrer («strumyr») og for en mindre
del torvmyr. Krondalsmyrene og de før nævnte myrstrækninger
er derimod alle dyrkbare muldmyrer. Kronemyrene er blandt
alle disse vistnok de værdifuldeste saavel ved sin godhed og
størrelse som ved den rigelige sommersol, der skinner over dem.

Foruden de før nævnte myrstrækninger er der større eller
mindre myrstrækninger paa omtrent alle fjeldsætre.

Paa Grov i Krondalen er der brændtorvmyr i buhagen,
antagelig til husbehov. Paa sæteren Gjeitsdalen (eies af den
saakaldte Krikegrænd o: gaardene Ytri og følgende nordover til og
med Espe) .er der store strækninger dyb torvmyr, saa der
sandsynligvis kunde produceres endog adskillig mere end til
sæter-og husbehov for vedkommende gaarde. Paa Vasdalen eller Sperle,
Myklemyr og Fossens sæter er der ogsaa torvmyr, antagelig nok
til sæterbrug. Torven har været forsøgt paa alle ovennævnte
steder og fundet tjenlig til brændsel, men er, naar undtages paa
Grov i Krondalen, hidtil lidet benyttet. Torvens godhed antages
at være middels.

Egentlige multemyrer er der ikke, og multer, eller, som
de her kaldes, «myrbær» sælges ikke; de vokser spredt.

I Jostedalen er der 12 km.2 skog, 4 km.2 furuskog og 8
km.2 løvskog birk og asp. Den er forkrøblet og af liden
vækster-lighed, men strækker nogenlunde til.

I Jostedalen er birken mest udbredt; den.kan enkelte steder,
hvor den faar staa i fred for lauvkniven og skred, naa noksaa
betydelige dimensioner; dernæst kommer furu, hvoraf der i
Nedreliskogen har været at finde lige til mastetræer. Furuen
er -— ligesom birken ved lauving — mishandlet ved «naving»
(afhugning af grenene til gjeterne) og har som følge deraf ofte
indre skjulte feil — barkhuller.

Dertil findes følgende træer, aftagende i mængde efter den
orden, hvori de opregnes:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-2/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free