Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOSTEDALEX HERREI).
15
Or, rogn, asp, vier, selje, heg, endel alni og hassel og
enkeltvis nogle lindetræer.
Skogens væksterlighed er som regel nogenlunde god;
løvskogen forkrøbles dog ved den over hele dalen, undtagen
præste-gaarden, brugelige lauving» (løvning) og i skredløbene ved
«fonnbrott». Furuskog findes efter hoveddalføret i tættere eller
mere glisne partier fra den søndre del af bygden Haukaasen
lige til aasen søndenfor Kroken og Nigardsbræen. Birkeskog,
blandet med noget or, heg og rogn, findes efter alle fjeldlier
over hele dalen, men ofte tyndt, glissent og forkrøblet. I
Faa-berg og Krondalen gaar birkeskogen lige ned i dalbunden og er
navnlig der meget væksterlig. Or danner større samlinger,
»oreruster», paa fladerne ved elven flere steder. Gran findes ikke
vildtvoksende, ei heller andre skogdannende træer end de nævnte.
Vakker, stor furuskog findes paa Nedreli, den bedste i dalen,
dernæst kommer furuskogen paa Bakken. Brueim, Aasen. Espe,
Sperle og præstegaard?». Forøvrigt er der lidt furuskog til hver
gaard undtagen Faaberg, idet Krondalsgaardene har lidt
furuskog hver i Haugens og Helgegaards buhage nede i
hoved-dalføret. Furumaterialierne er temmelig dyre, da de færreste
gaarde har tilstrækkeligt til almindeligt husbehov og slet ikke til
nybygning, og for tiden har man været henvist til at kjøbe paa de
tre førstnævnte gaarde og da navnlig paa Nedreli. Birkeskogen
er rigeligst og bedst i Faaberg, paa Kronen. Stordalen,
præstegaar-den og Bakken; paa præstegaarden ligger den dog høit op efter
de bratte fjeldlier og er derfor kostbar at nyttiggjøre til
brændsel, ligesom den er forkrøblet ved tidligere tiders løvning. Da
den er væksterlig, og der paa præstegaarden ikke længer løves
eller slippes gjeter i marken, vil den dog forhaabentlig med tid
og stunder blive rigere og større.
Herredets skoge leverer ikke kjøbmandslast eller andet stort
tømmer.
Salg af bræudeved er ikke af nogen betydning, nogle gaarde
kjøber lidt brændeved udenfor distriktet.
Middelpris 1895 var pr. meterfavn ved: kr. lO.iK) for birk.
Jagt Ryper er det vildt, der nu fages i storst mængde, snares
og skydes, dernæst aarfugl. Ræv og enkeltvis gaupe fanges ved gift,
ligesom ræven straks har en flok jægere efter sig, om man har
mærket dens nærværelse i en ur, hvorfra den saa bliver drevet
frem og skudt. Jerven bliver ogsaa meget efterstræbt paa grund
af den skade, den gjør. Maar fanges i fælder. Ørn, hoge og
falke skydes, naar leilighed byder sig. Haren er her lidet
efterstræbt som jagtvildt, men vel mere af ræv og andre vilde dyr.
Haren lader sig derfor ofte tilsyne oppe i fjeldlierne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
