- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Anden del (1901) /
141

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SOGNDAL HERRED.

141

Sogndal herred.

Sogndal herred (440.66 km.2, i 1891 3507 indbyggere, i 1900
3549 indbyggere) indbefatter Stedje hovedsogn, Kaupanger og Norum
annekser. Herredet udgjør et lensmandsdistrikt og et thinglag.

Herredets gamle navn var Soknadalr.

Herredet ligger paa begge sider af Sogndalsfjorden og paa
nordsiden af Sognefjorden, som tildels begrændser herredet
mod syd.

Sogndal hovedkirke i herredets sydlige del ligger
under nordlig bredde 61° 13’ 38" og under længde vest for Kristiania
3° 37’ 16.5".

Herredets udstrækning i nord og syd er 33.7 km.
og i øst og vest 32.7 km.

Sogndal herred omgives af følgende herreder:

Leikanger, Balestrand, Hafslo, Lyster (ålmenning), Aardal og
Lærdal.

Af herredets samlede areal, 440.6 km.2, er:

Km."

Fastland.......... 440.5

Øer: 30 i ferskvand 1

10 - saltvand / 40 sma;løer • ■ 01

Sogndal herred, er i sin søndre del næsten helt
gjennem-skaaret af den fra Sognefjorden indgaaende Sogndalsfjord.

Det bestaar af fastland og nogle øer.

Herredets fastland, deles ved Sogndalsfjorden i to dele.

Landet søndenfor og østenfor Sogndalsfjorden
danner en mellem denne, Sognefjord og Lysterfjord liggende større
halvø, hvis forbindelse med fastlandet i nord paa Hafslo grændse
et et forholdsvis smalt eid, eller — om man heller vil — to
saadanne sønden- og østenfor Hafslovatn (i Hafslo).

Halvøen deles atter ved det låve mellem Eidsfjord og
Amlebugt liggende dalføre; den nordligste del er smaakuperet
med flere mindre dalfører og gjel; mellem aaserne ligger mange
mindre vande, ligesom der er endel ikke ganske ubetydelige
myrstrækninger.

Høieste punkt er Haugmælen, 1160 rn., paa grændsen mod
Hafslo og Lyster; paa denne grændse over den steile skraaning
mod Lysterfjorden ligger en række af toppe, de paa grændsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-2/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free