- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Anden del (1901) /
142

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

] 42

NORDRE RERGENHUS AMT.

mod Hafslo er smaa, de sydover langs Lyster grændse liggende
er noget større.

Haugmælens høieste del bestaar af to ved et skar skilte
toppe; længere syd paa grændsen ligger Jakobsholtm, Gradbroderen
og Blaafjeld; vestenfor de to første fjelde ligger Tirsholten og
søndenom den nedre del af Amleelvens dalføre er Amleholten,
518 m. høi; mellem Amlebugten og Sognefjorden langs den
skraaner fjeldet temmelig steilt af lige til fjorden.

Amleelvens dalføre gaar paa østsiden af Amlebugten østover
nordenom Amleholten, bøier skarpt mod nord vestenom
Tirsholten og taber sig omkring det lille, nær Lyster grændse
liggende Dam vatn. Dalens nedre del har paa nordsiden et bebygget
og veldyrket bakkeland, høiere op er det temmelig myrlændt.

Mellem Amleelvens og Kaupangerelvens dalfører ligger mange
mindre fjelde, saaledes Vardeheien, 882 m. høi; fjeldet falder i
jevn skraaning ned mod Amlebugten, og har langs denne en
temmelig bred, dyrket og bebygget bergfod.

Kaupangerelvens dalføre gaar fra den nordvestre ende af
Amlebugten et kort stykke mod nordvest, bøier saa nordover og
forgrener sig høiere oppe, idet hovedretningen fortsættes op mod
et lidet, paa Hafslo grændse liggende vand. Nederst er dalen
frugtbar og bebygget, høiere op veksler myr, bakker og fjeld.

Kroki Grovi gaar nordvestover og forbi Hammervolden og
derfra nordover vestenom Pikhaug; dette dalføre er meget
myrlændt.

Straks ovenfor Hammervolden støder det sammen med det
dalføre, som gaar østover fra Eidsfjordens bund.

Mellem Kaupangerelvens dalføre og Kroki Grovi ligger
l’ik-haugen, 838 m. høi; i den søndre del gaar den i en smal, bråt,
men bebygget strimmel, nedenfor hvilken der er en større
myrstrækning.

I den vestre del er der temmelig bråt affald mod
Sogndals-fjord og Eidsfjord, med kun liden plads for bebygning. Her
ligger det 973 m. høie Hesteggen, der paa vestsiden fornemmelig
i den øvre del har overordentlig bråt styrtning. Lavere er det
paa sydsiden liggende Drogefjeld, der gaar ud paa neset mellem
Sogndalsfjord og Eidsfjord.

Mellem Eidsfjord og Amlebugten er ét bredt dalføre.

Egentlig bestaar det af to, eller maaske rettere tre i sin
nedre del sammenstødende dalforer, nemlig Kaupangerelvens dalføre
med dets forgrening Kroki Grovi, som allerede er omtalt, og det
fra Eidsfjordens bund mod øst opgaaende dalføre. Dette kan
benævnes Vestreimdalen; det er meget kort og har paa nordsiden
tildels et lavt bakkeland, paa sydsiden er en større myrstrækning.
Den er godt bebygget.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-2/0154.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free