Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SOGNDAL HEKUED.
Fra dalens sydvestre side gaar ud en lang halvø mellem
Norumfjorden og Sognefjorden. I den østlige og høieste del
ligger Storehogfjeldet, hvis høieste top naar op i 1202 m.
Øverst er her nøgne, forvitrede stenurer aden beiter.
Store-hog er næsten altid bedækket med sne, kuu i varme somre gaar
den helt bort; skraaningerne mod fjorden er steile, paa de fleste
steder er der kun liden anledning til dyrkning og bebvgning.
Lavere paa den søndre skraaning ligger en myrstrækning ved
Leikanger grændse.
Paa halvøens sydvestre del ligger Talbergfjeld, 1059 m., og
Fimreiteaas, 777 m.
Aarøielvens dalfore gaar fra bunden af Barsnesfjorden
nordover ind i Hafslo. Den vestre dalside er steil, den østre
fornemmelig i den ovre del mere aaben. Opefter dalen ligger
enkelte gaarde og pladse.
Landet nordvest for Sognd a Isfjorden deles ved
Sogndalen.
Øst for Sogndalen har den nordre del langs grændsen mod
Hafslo herred en langstrakt ryg med flere udprægede toppe,
hvoriblandt Tor stadnakken, 1600 m. høi med jevn, men temmelig steil
skraaning vestover mod Sogndalens øvre del; søndre del af landet
øst for Sogndalen er mere smaakuperet med mindre vande.
Langs Sogndalens nedre del er der under skraaningen et
tildels temmelig bredt, godt dyrket og tæt bebygget bakkeland
aftagende i bredde nordover til Sogndalsvatn. Langs dette ligger
nogen bebygning.
De høieste toppe paa østsiden af Sogndalen er Simonsetnipa.
941 m., hvis østre skraaning falder ind over Hafslo grændse,
den 1161 m. høie Tølringen, let bestigelig og bekjendt for sin
vakre udsigt, det langstrakte, smaatoppede Tømmeraasfjeld,
Hara-berg, 957 m., paa vestsiden, NystoUiaug, 949 m. paa sydvestsiden
og den 981 m. høie, steile Kukenipa paa østsiden af Halsevatn;
endvidere langs den mod Sogndalsfjorden og Aarøielven steilt
faldende skraaning, Englandsfjeld, med den 816 m. høie
Englands-hovden og sydvest for denne det 784 m. høie Aaberget.
Sogndalen er et meget betydeligt dalføre, der fra
Sogndals-fjæren ved Sogndalsfjorden gaar vestover til Stenajeim og her
bøier nordvestover; fra øvre ende af Sogndalsvatn kaldes det
Selsengelvens dalføre, hvilket fortsætter nordover og deler sig
ovenfor Frudalsvatn i den mod nordvest gaaende Langedal, der naar
op mod det under Steindalsbræen liggende Troillavatn, og
Tver-dalen, der i nordøstlig retning gaar op om de nær Hafslo grændse
liggende Tverdalsvøtn.
Sogndalens nedre del er temmelig aaben, mere paa
øst-end paa vestsiden, hvor bakkestrimmelen er langt smalere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
