Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
528
NORDRE BERGENHl’S AMT.
meget mindre vilde egte en hedning, som hun havde bestemt
sig til slet ikke at gifte sig, men tjene Gud i jomfrueligt levnet,
gav hun ham afslag. Til hevn begyndte han derfor at herje i
hendes rige og truede med ganske at lægge det ode, hvis hun ei
bonhorte ham. Hun foretrak efter overlæg med sine frænder og
venner at forlade landet og drage bort, ledsaget af en talrig
skare mænd, kvinder og børn, paa tre skibe uden seil, aarer,
ror og vaaben, overladende sig ganske til Guds styrelse. Vinden
drev dem mod norden, henimod Norges kyst, hvor Sunniva med
den større del landede ved den lille ø Selja eller Sello nær ved
Stadland og de øvrige ved øen Kinn i Søndfjord, Disse øer var
dengang ubeboede og brugtes kun, ligesom de øvrige udøer, til
græsgange for fæ. Sunniva og hendes ledsagere søgte ly i de
store huler, der findes i fjeldet paa vestsiden af Selje; i disse
huler boede de længe, ernærende sig ved fiskeri og dj’rkende
Gud. Men da indbyggerne paa fastlandet blev var, at der var
kommet folk paa øerne, antog de dem for vikinger eller
ugjerningsmænd og tilskrev dem skylden for, at flere stykker kvæg
oftere savnedes. De henvendte sig derfor til Haakon jarl med
bøn om, at han vilde hjælpe dem til at fælde disse ransmænd,
og jarlen begav sig i den hensigt med en skare bevæbnede til
Selje. Da Sunniva og hendes folge saa de bevæbnede komme
for at angribe dem, gik de ind i hulerne, bedende Gud om en
salig død og om at forskaane deres legemer for at falde i
hedningernes vold. Deres bon blev hort, thi store klippestykker
faldt ned for de huler, hvor de havde skjult sig, og jarlens mænd
fandt ikke et menneske. En stund efter, da Haakon jarl nys
var dræbt, hændte det sig; at to anseede bonder fra Søndfjord
vilde til Trondhjem for at tale med jarlen, hvis død de endnu
ei havde erfaret. Ved at drage tæt forbi Selje saa de, siges der,
et underligt lys hæve sig lige fra stranden til himlen; de lagde
tillands for at undersøge aarsagen og fandt et straalende
menneskehoved, der gav den sødeste lugt fra sig; forundrede herover
tog de hovedet med for at bringe jarlen det. Paa Søndmør fik
de vide, at Haakon var dræbt og Olav kommen i hans sted, men
de fortsatte dog reisen til Lade, blev godt modtagne af Olav, lod
sig paa hans anmodning døbe og viste ham. det medbragte hoved.
Da kongen og biskop Sigurd saa det, sagde de straks, at det
maatte tilhøre en helgen, og bevarede det omhyggeligt. Efter
thinget paa Dragscid spurgte kongen dem, der boede Selje
nærmest, om de i den senere tid havde seet underlige tegn paa øen.
De sagde, at de oftere havde seet en lysning over den. Kongen,
biskop Sigurd og mange andre folk begav sig nu ud til Selje, og
bemærkede, at de klipper, der laa foran de store huler paa vest
siden, for ikke mange aar siden maatte være nedstyrtede. Ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
