- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Anden del (1901) /
529

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HORNINDALEN HERRED.

529

at lecTe blandt klippestykkerne fandt de menneskeben med en
herlig lugt, og endelig, da de kom til en hule, hvor klippestykket
nys var styrtet fra mundingen, fandt de Sunnivas eget lig aldeles
helt og uskadt, som om hun nys var dod. Der blev straks
bygget en kirke, hvor alle disse hellige levninger opbevaredes.
Siden opkom det sagn, at Sunnivas broder Albanus havde fulgt
hende og ligeledes ladet sit liv i en af hulerne, og vist er det,
at det prægtige kloster, som senere oprettedes, blev helliget St.
Albanus; dog er dette sandsynligvis kun Englands bekjendte
prætomartyr, der døde allerede i keiser Diokletians dage. Ogsaa
paa Kinn skal der, som der fortælles, have været seet underlige
tegn, men hvorledes de hellige mænd, som landede der, kom af
dage, fortælles ei. Kirken og helligdommen paa Selje blev, som
berørt, ikke lang tid efter moder- og centralkirken for
kristendommen i hele Gulathingslagen; den er at betragte som
grundvolden for den senere oprettede bergenske bispestol. De
saakaldte seljemænds eller Sunnivas og hendes folges dødsdag, der
henførtes til den 8de juli, blev en festdag for hele Norge og
kjendes endnu paa mange steder af almuen (seljumannamessa,
festum sanctorum in Selja).

Sunnivasagnet viser stor lighed med Ursulasagnet eller
legenden om de 11 000 jomfruer, der led martyrdøden i Köln efter
beretningen i 238. Sagnene ligner hinanden deri, at Ursula og
Sunniva er kristelige kongedøtre, der efterstræbes af hedenske
friere; de flygter med talrigt følge paa skibe, lider martyrdøden
og erkjendes som hellige.

Hos Adam af Bremen omtales i et af scholierne, at de hellige
syvsovere skulde hvile i en hule hos skridfinnerne i det yderste
Norden, og derefter heder det: «Andre siger, at nogle af de
11 000 jomfruer er komne didhen, hvis skibe og følge er
begravne af et berg, og at der sker mirakler. Olav byggede der
en kirke.»

Her er Sunniva og følge, som der øiensynlig sigtes til, regnet
til de 11 000 jomfruer.

Sunnivalegenden stammer efter dette fra Ursulalegenden; det
norske sagn er imidlertid knyttet til bestemte lokaliteter, og det
er da spørgsmaal, om der ikke kan have været en aarsag til, at
det netop er henlagt til disse steder.

Hertil kan tænkes flere grunde. Paa begge steder er der
huler, i hvilke der vistnok har ligget ben som i andre, i nyere
tid udgravede eller undersøgte huler; disse laa det da nær at
benytte til sagn. Dernæst er det muligt, at der paa Selje og
Kinn kan have været fromme irske geistlige eller paper, eller at
irske munke har nedsat sig paa Selje, og at seljemændene saaledes
har været irske munke. Andre mener, at sagnet om Sunniva og

34 — Nordre Bergenhus amt II.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-2/0541.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free