Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti ROMSDALS AMT.
vencles paa indlægning af fyre, sjømærker og alle hydrografiske
detaljer.
Fra 1869 anvendtes dampskib under disse arbeider, saa langt
flere lodskud kunde udføres. Aar 1876 var man naaet til
Kristiansund, samtidig med at de sydligere karter forbedredes. Fra
1876-—1901 fortsattes arbeidet fra Kristiansund til Ranen.
Ældre inddeling, ældre navne og steder, som nævnes i
sagaerne. De fylker, som udgjorde det nuværende Romsdals amt,
var Sunnmærafylki, Raumsdælafylki og Norömærafylki.
Sunnmmafglki eller Sunnmæri indbefattede Søndmør fogderi.
Ranmsdælafy Iki eller Raumsdalr indbefattede Romsdal fogderi.
Norömærafylki indbefattede- ikke alene Nordmør fogderi,
Norö-mæri. men ogsaa Fosen fogderi.
Osen herred i Fosen fogderi hørte dog i den ældste tid til
Naumdælafylki. I Stranden anneks til Leksviken i Nordre
Trondhjems amt opregner Aslak Bolt flere gaarde som Vanvik, Bjorgan
og Sæter som liggende paa Vagnvikstrond og som tilhørende
Nord-mærafylki. Stranden anneks har efter dette været regnet til
Norömærafylki.
Norömærafylki og Raumsdælafylki hørte til Frostathingslagen,
Frostujtingshjg. medens Sunnmærafylki horte til Grulathingslagen,
Gidajnngslog.
Den geistlige inddeling blev i Norge ordnet i slutningen af
det 12te aarhundrede, da erkestolen i Nidaros var oprettet.
Nidaros erkebispedømme (Niöaröss erkebyskupsdcemi, paa latin
provincia Nidrosieiisis) indbefattede Nidaros bispedomme,
bj’skups-dærui, dioeceses. Dette bispedømme indbefattede foruten
Frostathingslagen ogsaa Halogaland, Sunnmorafvlke af Gulathingslagen
og Herjedalen samt det nordligste af Østerdalen. Jemteland horte
til Uppsala bispedomme.
Da Nidaros erkesæde grundedes 1152, omfattede erkeskiftet
saaledes hele Romsdals amt, altsaa ogsaa Søndmør. I 1622
henlagdes Søndmør under Bergens stift.
Da magister Peder Schelderup blev biskop i 1622 forandredes
Trondhjems stifts geografiske omraade, idet en herredag i Bergen
i 1622 fastsatte, at Søndmør herefter skulde lægges under Bergens
biskop, en forandring som synes rimelig nok, naar man ser hen
til Trondhjems stifts store geografiske omfang. Det er ikke
bekjendt, hvad foranledningen har været til denne beslutning.
Magister Erik Bredal, som i 1668 søgte at faa beslutningen gjort
om igjen, paastod, at Sondmør i 1622 «formedelst privat handel
var hans stift frakommet. Det trondhjemske domkapitels
hoi-hedsret over det søndmørske kannikegjeld Herø forbeholdtes ved
fraskillelsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
