Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BELIGGENHED, INDDELING OG GR.ENDSER.
37
Strøm antager feilagtig, at det var i 1658 efter
Roskildefreden, at Søndmør var «bleven lagt under Bergens stift, skjønt
det tilforn virkelig har været en del af Trondhjems stift».
For reformationen bestod det trondhjemske domkapitel
af 24 kanniker og prælater, af hvilke enhver havde sit
præbende eller indkomst af jordegods, og desuden et sognekald,
deriblandt Borgund og Hero kald paa Søndmør. Efter
reformationen beholdt kapitlet en tid lang disse præstekald. Kristian 4
bestemte i aaret 1619, at af de 24 kald skulde kun 7 forblive ved
kapitlet, de 17 øvrige skulde gaa derfra, mod at svare aarlig
en kjendelse til kapitlet. Iblandt disse 7 kald var Herø
præstegjeld (Ulstein eller Hareid residerende kapellani iberegnet)
det ene, og det blev henlagt til den kannik, som var kapellan
ved Vor Frue kirke i Trondhjem.
Der er en hel del steder i Romsdals amt, som nævnes i
sagaerne, og flere historisk vigtige slag, som slaget ved Solskjel,
ved Rastarkalv, i Hjorungavaag, er ud kjæmpet der. Færdselen
sjøveien mellem det sydlige og nordlige Norge foregik langs
amtets kyst, og stoppesteder og havne, hvor man i middelalderen
har lagt til, nævnes hyppig. Nogle storætter har hørt hjemme
her, saaledes ætten paa Giske og ætten paa Blindheim.
I Nordmør kjendes skibredeinddelingen, idet Aslak Bolt i sin
jordebog opfører gaardene efter inddelingen i skibreder, og af
denne inddeling kan man se, til hvilke skibreder gaardene laa,
og tillige faar man et begreb om skibredernes udstrækning.
I Romsdalen benytter Aslak Boli inddelingen i ottinger,
åttungr, hvad der vistnok falder sammen med skibredeinddelingen.
1 Søndmør opregnes hos Aslak Bolt gaardene efter kirkesogn.
Sunnmærafylki var det nordligste fylke i Gulathingslagen, og
dets gamle grændser var i det hele de samme som for det
nuværende Søndmør fogderi. Raumsdælafylki laa i nord,
Gudbrandsdalen i sydøst, Firöafylki i syd og havet i nordvest. Den
bedst befolkede del bestod af øer, mellem hvilke store fjorde
gaar ind.
Sunnmærafylki indbefattede efter P. A. Munch 16 skibreder,
hvis navne ikke alle med sikkerhed kjendes.
H. Strøm angiver i 1758 skibredernes antal til 13 og regner
dem op saaledes:
Borgund skibrede indbefattede den største del af Borgund
sogn og havde i 1758 150 gaarde.
Vatne skibrede indbefattede hele Vatne sogn (7 gaarde
und-tagne) og hele Haram sogn og havde i 1758 64 gaarde.
Grytten skibrede indbefattede 22 gaarde af Borgund sogn, 7
gaarde i Vatne sogn, Engesetdalen i Skodje sogn og hele Vigra
sogn og havde i 1758 63 gaarde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
