- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
43

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BELIGGENHED, INDDELING OG GRÆNDSER.

"> 43

Kvamsø og har nu navn efter gaarden Kvamme, gammel form
Hvammr, en kort dal. Naboøen nordøst heder Sandø, der i ældre
tid kaldtes Dolzøy. I den eventyrlige fortælling om Orm
Stor-olvssøn i Flatevjarbök fortælles, at Orm paa en ø, Sandet/, paa
Nordmør kjæmpede med et menneskeædende trold Brusi. I en
tilsvarende færoisk vise om Ormar Torolvssøn nævnes ikke øens
navn, medens troldet kaldes Dollar. Sophus Bugge antager, at
dette sagns skueplads er Sandø paa Søndmør, i hvilket tilfælde
dette navn paa øen maa være ældre end navnet Dolzøy. Han
finder det endvidere sandsynligt, at det andet, i 1329 brugte navn
paa øen, Dolzæy (Dollsøy), indeholder visens navn paa troldet
(Dollr). I øens høieste fjeld, Dollsteinen, findes den bekjendte
hule Dollsteinsholet, som i middelalderen i et vers af Kale Kolssøn
i Flateyjarbök kaldes Dollz hellir; efter verset synes Dollr at have
være navn paa en draug. Maaske tør dog forholdet være det,
at der i Norge i middelalderen har eksisteret sagn om et trold i
Dollshellir paa Dollsøy (Sandø), og at man efter disse stedsnavne
har tillagt troldet navnet Dollr. Det sidste har vel da været det
oprindelige navn paa fjeldet Dollsteinen.

Efter eller før seiladsen over det veirhaarde hav ved Stad
standsedes der ofte i en eller anden havn eller bugt. Som
saadant stoppested nævnes gjentagne gange Angr. Angr maa engang
have været brugt i betydningen fjord, vik, men er nu kun
bevaret i en del egennavne. Naar skibene har passeret Stadhavet
og ikke vil gaa ind Vannelvsgabet, ligger det nær at tage ind til
en havn eller bugt i Sande eller Herø herreder. Angr angives
sædvanlig at ligge paa østsiden af Sandø eller Dolzøy. Men et
sted i Haakons, Guthorms og Inges saga kaldes stedet AngrgerÖi.
Paa vestsiden af Gursko gaar ind on bugt, som nu kaldes
Gjerdsviken, men i ældre tid hed Sandangr, og her ligger nu en gaard,
som kaldes med vikens gamle navn Sandanger, og der er ogsaa
en gaard, soui heder Gjerde, gammelt navn Gerdi. Det synes da
at være denne vik, Gjerdsviken, som er det gamle Angr, eftersom
her er baade navnene Angr og Geröi, skjønt stedet ikke er nogen
god havn, og den er sandet i den indre del. Angr nævnes som
berørt flere gange i sagaerne.

I 1187 skiltes efter Sverres saga kuvlungerne en nat i uveir
nordenfor Stad, og de kom kun med fem skibe nord til Angr.
Kong Sverre kom over dem med mange store skibe og dræbte
nogen af dem, medens andre undkom ved flugt.

Angr nævnes atter i Sverres saga, da baglerne i 1189 seilede
nordenfra og lagde ind til Angr nordentil ved Stad. Sverre
seilede fra Nidaros efter dem og roede en dag fra Hereyjar,
Herøerne, og seilede sydover forbi Stad. Baglerne tog da tjeldene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/0063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free