- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
52

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

52

ROMSDALS AMT

Til Sunds dttungr hørte i Sandø herred følgende gaarde:
Sandøen (Sandøy) og Harnes (Harnes).

Til Stims åttungr hørte i Bud herred den forsvundne gaard
af Kambsvage in af Stim.

I Romsdal fogderi kjendes fra middelalderen følgende kirker:

Sylte kirke som i reforinatsen af 1589 kaldes Tresfjord kirke;
deu laa paa gaarden Kirkesylte, som havde gammelt navn Suitar.
Vestnes kirke nævnes vistnok ikke i middelalderen, men vel i
reformatsen af 1589. Vold kirke kaldtes i middelalderen Vallar
kirkja efter gaarden Vold, Vçllar. Kids kirkja, Eid kirke, nævnes
i reformatsen. I Grytten herred var der følgende kirker: Gryttinjar
kirkja, Flota eller Flata kirkja, som i reformatsen kaldes Kors kirke.
og som maa være viet til det hellige kors. Hen kirke nævnes i
reformatsen og kaldes her Isfjordens kirke; den har maaske været
kaldt St. Andrew kirke. Veø hovedkirke hed Véøyjar kirkja, og her
har maaske været flere kirker, saaledes nævnes Kross kirkja i Véøy,
som vistnok har været en bykirke viet til det hellige kors.
Rodven kirke har maaske hedt Refundar kirkja. Eresfjord kirke
hed i middelalderen Sirinar kirkja efter gaarden Sira. gammel
form S i rin, i reformatsen kaldes den Eriehsfjord. Vistdalen kirke
kaldtes i middelalderen Xjaröarlands kirkja efter gaarden Nerland.
Nesset kirke hed h’joda kirkja efter gaarden Kod, som har gammel
form Rjödar. Bolsø kirke hed Bylingsøyjar kirkja efter øen Bolsø,
med gammelt navn Bylingr. Kleive kirke nævnes i reformatsen
og maa antages at have været til i middelalderen og har
sandsynligvis hedt Kleifa kirkja. Frænen kirke hed Vågøyjar kirkja efter
gaarden Vaagø, gammel form Vågøy. Akerø kirke hed Aukrinar
kirkja, efter Aukrin, Akerø præstegaard. Sandø kapel nævnes i
reformatsen; dets navn har sandsynligvis været Sandøyjar kirkja.
Ogsaa paa Ona stod et kapel som nævnes i reformatsen. Bud
hovedkirke hed maaske Buda kirkja og Hustad kirke,
Hüsa-stada kirkja.

Gamle navne og steder, som nævnes i sagaerne, er i
Roms-dal fogderi:

Indløbet til Romsdalsfjorden mellem Sandø og Bud kaldtes
Raumsdalsmyn n i.

Raumsdalsmynni nævnes i Sigurds, Eysteins og Inges saga.
Da Sigurd Slembe i 1137 havde taget Magnus Blinde ud af
klosteret paa Munkholmen, drog han sydover, og ud for
Raumsdalsmynni delte Sigurd og Magnus sine folk.

Raumsdalsmynni nævnes ogsaa i Haakon Hokonssøns saga
i 1240.

Frænfjorden kaldes en arm af Romsdalsfjorden i dens ytre
del; omkring fjorden ligger bygden Frænen, der udtales Fræniun.
Fjorden skrives i 1448 Freniafiordh, og i 1412 tales om Fræna

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free