- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
53

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BELIGGENHED, INDDELING OG GRÆNDSER.

"> 53

åttungr i Romsdalsfylket. Fjorden har efter dette engang været
kaldt Fræni, i genitiv Frænja.

Lang/jorden, en arm af Romsdalsfjorden, deler sig i to
smaa-fjorde, hvoraf den ene forer ind til Eikesdal. Denne fjord kaldes
nu Eresfjorden og skrives i middelalderen Øyrisfjçrör. Elven
gjennem Eikesdalen kaldes endnu Aura, det vil sige gruselven.
Den kommer fra Aursjøerne og danner øverst i Eikesdalen en
række fald, som heder Aurstaupene. Fjorden maa efter dette fra
først af være kaldt Øyrir med et af Aura afledet navn, hvoraf
senere er opstaaet det sammensatte Øyrisfjorör.

Den nordligste af Romsdalsfjordens indre arme, som fra
Molde gaar indover mod Osmarken, kaldes F annefjord en. og
stranden fra Molde østover heder F annestranden. Bygderne
omkring denne fjord kaldtes tildels Fanne otting. Endnu i
slutningen af det 18de aarhundrede kaldtes et kompani af 2det
Trondhjemske regiment efter denne otting det Fanottiske kompani.
Af samme udspring er vistnok ogsaa gaardnavnet Fanbostad, ikke
langt østenfor Molde.

Ved en gammel grændseopgang fra det 16de aarhundrede
mellem to gaarde droges grændsen tildels langs det vasdrag, som
gaar gjennem sjøerne Fosterlaagen og Osvatn, og som falder ud i
Fannefjordens bund. Osvatn kaldes i denne opgangsforretning
Fannevatn. Efter dette tør det antages, at elven fra Osvatn har
været kaldt Fann og Fannefjorden Fanni. Fannestranden og
Fanbostad er igjen sammensat med det sidste navn. Elvenavnets
oprindelige, form kan gjettes at have været Fçrn, i genitiv
Farnar, og fjordnavnet altsaa Farnir.

Indfjorden i Vold herred skrives i Aslak Bolts jordebog
Eygnafjçrör og Ignafjçrör. Den sidste form er den rigtige efter
den nuværende udtale. Ign forekommer som elvenavn, og der
maa sluttes, at fjorden har navn af den i fjordbunden udfaldende
elv. Straks østenfor fjordens munding ligger en gaard, Indholmen,
der efter omstændighederne maa sættes i forbindelse med fjordens
navn. Fjorden maa efter dette antages oprindelig at have hedt
Ignir, og gaarden har hedt Ignaholmr.

Sandø, Sandøy, i Romsdal fogderi, betyder den sandige ø.

Lyngvær, Lyngver, ligger mellem Gossen og Sandø i Sandø
herred. Stedet nævnes i 1206, da Filippus af Veigin og Thord
Dokka roede nordover til Lyngvær, før de overfaldt Veø.

Lyngværsfloen, Lyngversflöi, nævnes i 1239, idet det heder, at
Sigurd Biskopssøn og haus mænd ikke vidste ordet af, før de
mødte Varbelgerne paa Lyngverflöi.

Akerøen heder egentlig Gossen, udtales Gaassaa, i 1495 Gossyn.
Akero er egentlig navn paa præstegaard en, som hed Aukrin, af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free