Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•8 ti
ROMSDALS AMT.
skaber, og alle tre fogderier har landskaber af meget forskjellig
naturlig beskaffenhed.
Landet er paa en mærkværdig maade gjennemsat af fjorde
og kommer derved til at bestaa af øer og halvøer.
Dalene begynder oppe i fjeldet oftest i botner; her som andre
steder i landet er derfor kommunikationen fra kysten og til
Østlandet som regel besværlig, da dalene lukker sig i fjeldet; dog
har dette amt en mærkelig undtagelse i Raumas dalføre, der ikke
stiger høiere end til 625 m. ved Lesjeverksvatn i Lesje; der er
som et dalføre over fjeldet.
Visse almindelige træk kan siges at være eiendommelig for
næsten alle de indre fjorddale. Der er en forholdsvis flad
dalbund med steile fjeldsider, og i den nedre del af dalbunden ligger
terrasser. Terrasserne bestaar i sin nedre del af ler, derover
ligger aur og sand, og terrasselandet giver nederst i dalen det
meste dyrkbare jordsmon. Det meste bebyggede land, undertiden
alt bebygget land, ligger her nederst i dalen paa terrasserne,
hvor der da dels er eng, dels ager for byg, havre og poteter.
Fjeldsiderne paa Søndmør er ofte tyndt bevokset med birk eller
birkekrat, tildels or og hassel; paa endel dalsider i Romsdalen
og især i Nordmør er der furuskog. Skogen har til undergrund
dels forvitret fjeld, dels skredjord eller ofte aur. Det nøgne fjeld
træder som oftest frem paa mange steder, og fjeldsiderne er
mange steder ved sneskred flaaet for skog i lange remser
nedover fjeldsiden. Den i dalbunden med sterk fart strømmende
elv har ødelagt større dele af terrasserne, og disse skraaner
med bevoksede eller med nøgne mæler ned mod elven, og
elve-brnd hører ikke til sjeldenhederne i mange dale. I alle de større
elve gaar laksen op, indtil den kortere eller længere oppe i dalen
stoppes af et fossestup.
Paa fjeldsiderne kommer der ned bække fra sidedale og fra
botner og sækkedale i høiderne, og da sidedalenes bund ligger
høiere end hoveddalens, saa kommer bækkene ud over fjeldsiderne
i stadige fossefald eller vilde stryk.
Over dalbunden er fjeldsiderne i sin nedre del, hvor der
ikke har gaaet skred, ofte glatte, tilrundede og forholdsvis jevne,
men hvis fjeldene naar store høider, faar de som regel ofte vilde
former med tinder og horn.
Jordsmonnet er i den nedre, af terrasser fyldte dal i regelen
skrindt, fordi sand og aur danner underlaget, og ofte er der
mere muldrig jord paa de gaarde, der har kunnet finde plads
paa dalsiderne, men her er ogsaa i regelen arealet mere
indskrænket.
Til hoveddalene støder sidedale i høist forskjellige niveauer
over hoveddalens bund; sidedalene er ogsaa ofte bebyggede, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
