Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATUR LIG BESKAFFEN HED.
81
i regelen ikke saa tæt som i hoveddalen, og fra de store dale
med megen dyrkbar jord er der alle arter af overgange til
sæterdale og til botner, hvor sten, snefonner og indsjoer optager
al plads.
Botnerne. Karterne over Romsdals amt viser tydelig nok,
hvad en nøiere betragtning af naturen vil vise endnu bedre, at
de hoieste toppe i Romsdals amt og især de, som har alpeform,
i virkeligheden er rester af krandse omkring botner.
Botnerne, disse eiendommelige smaadale, som afsluttes af en
bråt, halv cylinderformet fjeldvæg, er overmaade almindelige i
de høitliggende dele af Romsdals amt, og om man vikle
gjen-nemgaa dem allesammen, saa vilde der nok kunne føres bevis
for. at de høieste tinder er krandse omkring botner. En botn
kaldes paa Søndmør ogsaa kop (med langt o).
Det vilde alpelandskab mellem Ørsten herred og
Vartdals-stranden herred har mange botner gjemt imellem sine tinder,
og i mange af dem er dei1 smaa indsjoer, hvis navne antyder
beliggenheden i botner eller koper, saaledes Vaskopbotn og
Trolle-kopvatn omkring Saudhorn, begge med afløb til Skorgedalen.
Længer mod nordvest i Vartdalsstraiulen herred, men ikke
langt fra grændsen mod V olden, ligger Lialiorv og Bergenipa, begge
med hver sin indsjø i sin botn.
FosselHnd paa grændsen mellem Ørsten og Vartdalsstranden
har Haavatn i sin botn, hvilken delvis er isdækket. Langenesvatn
i Sokkelven ligger i en stor botn eller sækkedal omgivet af en
krands af tinder: Strømshornet, Kopen, Orfjeld, Hammersetfjeld.
Mange fjelde og tinder i amtet har faaet navn efter de
botner, som ligger i dem, eller efter deres skaalform eller
gryde-form, ligesom nogle fjelde har faaet navn af Stolen efter den
form, de har, som ligner en lænestol; botnens bund
repræsenterer sædet i stolen. Saaledes benævnes i Veø herred et fjeld
Blaastolen og et andet Troldstolen, netop paa grund af sin stolform.
Troldstolen, 1133 m., er paa amtskartet fremstillet som en
udmærket botn med et lidet tjern i bunden.
Høgstolen, 1636 in., paa grændsen mellem Norddalen og
Grytten, har maaske ogsaa faaet sit navn efter sin form ; det er
sikkerlig ogsaa tilfælde med den nordvest for Høgstolen liggende
Smaakopeggen, 1700 m. høi.
Botnen i Illstifjeld, 1 872 m., kaldes Stolen og har baade et
tjern og en bræ i sig.
Skaala, 1 095 m., paa grændsen mellem Veø og Bolsø, har
en udmærket botnform med et vand gjemt i bunden, og har
øiensynlig faaet sit navn efter sin form.
Af botnen har mange fjelde faaet navn, som Botnnebha i
•Stangvik, Smørbotvfjeld nordvestlig i Grytten, Bj ombotn ho g da i
6 — Romsdals amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
