Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATUR LIG BESKAFFEN HED.
83
de smaa isbræers arbeide. Vandet fryser i sprækker i fjeldet,
og dette er ogsaa aarsagen til, at vi finder de øverste toppe
sender-sprængt til ur. Men i botnerne, hvor der er isbræer, kan disse
transportere bort den løsudbrudte sten og fordyber paa den maade
sit underlag.
I de høider, hvor dette arbeide foregaar, finder vi
alpeformer og forrevne fjelde med takker, horn og pigge. Disse
former er resultater af frostens søndersprængen af fjeldet i
høiderne. Det store antal botner aner man ofte ikke fra
dalbunden, og botnerne med sine indsjøer skjuler sig dybt mellem
tinderne. I mange av dem finder vi moræner som levninger
efter de gamle bræer.
Seet fra havet har Romsdals amt gode kjendingsmærker for
dem, som kommer seilende. Udfor Aalesund sees i sigtbart veir
mod øst Stemshesten og mod sydvest Stad. Stemshesten mellem
Bud og Kristiansund sees indtil 12 mil af, og der er tre høie toppe,
den egentlige Sternshest, 546 m., Sjursvarden, 681 m., og Mælen,
775 m. Stad springer frem med bråt affald mod havet. Den
høieste del af Stadlandet, Kjærringa, er 512 m. høi. Ret ud for
Aalesund sees Breisundet som en tydelig og temmelig bred
aab-ning mellem den 511 m. høie Godø paa nordsiden og Fløeggen,
627 m., paa sydsiden. Vestlig ud for Breisundet, naar man
nærmer sig landet, bliver Breisundet end lettere kjendeligt ved
Sukkertoppen paa Hesø eller Hessen, som da fortoner sig som en
spids kegle noget søndenom Godø, mellem denne og Fløeggen.
Nordenfor Breisundet er de tre øer Lepsø, Haramsø og Flevisø
kjendelige, og de er næsten ligesaa høie som det faste land indenfor
dem, men de er temmelig smale og synes at være omtrent saa
brede som aabningerne mellem dem, naar man er ret tvers eller
nordvestlig ud for dem. Man kan da ikke let tage feil af disse
øer, især hvis man tillige ser fjeldene længere inde, som
Blø-kollen paa Mien med flere fjeldknuder i den øvre del; denne kolle
forandrer lidet udseende, enten man staar nord eller syd for den.
Skjæringen er et 1095 m. hoit fjeld længere inde paa grændsen
af Vestnes og Vatne og ligner oventil en sadel; det sees 8 til
10 mil tilsjøs. Det forandrer lidet udseende, enten man er lidt
nordligere eller sydligere. Tæt ved dette fjeld sees Stortind
i Vestnes. Den er noget høiere end Skjæringen og
skarp-toppet.
Staar man længer nordlig, tvers ud for Ona, er i klart veir
Søeggen et vigtigt landkjendingsmærke; det er en smal aabning
mellem det faste land og Otterøen, som er lang, næsten jevnhøi
og temmelig bråt affaldende mod begge ender. Ved Otterøens
vestre ende sees den ovenfor nævnte top Blokollen paa Mien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
