Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
ROMSDALS AMT
Hen i Grytten, Sauebotntind, Kolbotntind paa grændsen mellem.
Grytten og Eikesdal, Stigbotnhorn i Grytten, Sjøbotntind i
Norddalen, Storbotnhorn paa grændsen mellem Ørskog og Stordalen o.s.v.
Botnnebba, 1 434 m., i Stangvik nær grændsen mod
Surendalen i Troldheimen, omkrandser med Frahætta, 1409 rn., og
Troldhætta, 1420 m., en overmaade stor botn med et tjern i
blinden.
Storbotnhorn er en del af krandsen omkriug botnen, hvori
Gryt vatn i Ørskog ligger.
Saa er der de tinder, som har faaet navn efter botnens,
kopens form: Xeskoptind, Grøtkoptind og Troldkoptind.
Sylkop-eggen og Knutkopeggen i Norddalen ligger begge omkring samme
botn med indsjøer; i Trollekophorn i Ørsten ligger ligeledes et
tjern. Grjotkophorn eller Grjothorn, maaske Grøtkophorn, kaldes
den eg, som ligger mellem botnen Stolen under Illstifjeld i
Norddalen og den mod Tafjord sæter udmundende botn:
Grjot-kop eller Grøtkop. Her er i denne fjeldstrækning 3 botner paa
rad med indsjøer i: Jtaunukdalen længst mod sydvest, derefter
mellem Høghornet og Grjothornet Grjotkop og saa Stolen under
Illstifjeld.
Romsdalshorn, 1 555 m., og Vetlehornet. ligger paa hver sin
side af en mod nord vendende botn; Romsdalshorn ved botnens
nordvestre hjørne, Vetlehornet i det sydøstre hjorne. Ogsaa
Troldtinderne omkrandser en stor, mod nordøst vendende, 2.4 km.
lang og 1 km. bred botn. Denne omgives af 8 Troldtinder.
Opunder Vengetinderne og Kvandalshornet i Grytten ligger
Kvan-dalen, i sin øverste del 3-—400 ni. over havet; den afsluttes
som saa mange dale pludselig som i en sækkegade med vægge paa
6—700 m. Over denne sækkedal ligger i hoiderne botner mellem
Veugetinderne og Kvandalshorn; botnernes bund ligger i høider
paa 1 200 til 1500 m., og omkring dem naar Vengetinderne
høider paa 1 817, 1843, 1 775 m., Kvandalshornet 1 797 m. o. h.
Der er H botner i Vengetinderne, og de vender mod østnordøst,
nordøst og nordnordøst, og i Kvandalshornet er der en, som
vender mod nordnordøst.
Navnene paa indsjøerne i botnerne giver et billede af den
ofte hoist besynderlige form af botnerne med de sorte vande ß
omgivne af høie, nøgne, halvt cylinderformede fjeldvægge. Der
er navne som Botnvatn, Storbotnvatn, Fagerbotnvatn, Uribotnvatn,
Storhulvatn, Smaakopvatn, Sylkopvatn, \’askopvatn, Gulakopvatn,
Huldre-kopvatn, Isholavatn, Grytevatn, Skaalsvatn, Svartevatn, Mørkevat n,
Mørkebotnvatn, Troldvatn og Trollekopvatn. Det, er botn, kop, skaal
og gryte.
Mellem botnerne, botnvandene og tinderne er der en nøie
sammenhæng. Botnerne er de smaadale, som fremkommer ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
