Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•8 ti ROMSDALS AMT.
seet fra denne side har den næsten søileform. Dalen bliver
trangere og trangere; tilsidst gaar man under fjeldet Kjeipen
gjennem et trangt skar og videre lige under de glatte vægge
af det høie fjeld Staven, 1512 m. Fra Kjeipen gik 26de mai
1908 et skred, der dæmmede op elven og dannede en indsjø, som
andetsteds omtalt. Trods den ringe høide over havet ligger endnu
langt ud i juli snefonnerne næsten helt ned til veien. I den
øvre del af Norangsdalen gaar elven mellem de tre øverste af
dalens fem vande paa lange stykker i uren, tildels saa dybt, at ikke
engang dens brusen høres; kun paa enkelte steder bryder den
frem, tilsyneladende ud af selve bergvæggen.
Længer op bliver dalen videre og fjeldene lavere.
Norangsdalen har saftige og rige beiter og er, trods faren for stenskred,
en søgt sæterdal. En sæter, Stavberg meter, har huse, som er
byggede ind i bakken.
Norangsdalen er det mærkeligste dalføre paa Søndmør, skriver
Magdalene Thoresen. Det er over to mil langt; men da
Nebbe-dalen umiddelbart slutter sig til som en fortsættelse, har man
fulde 3 mil at tilbagelægge, før man naar til Hellesylt i
Sunnelven.
Norangsdalen er kun lidet beboet, og størstedelen af den
bruges til sæterdal. Den er meget trang, og de uhyre
fjeldmasser, der reiser sig ligesom paa trods mod hinanden, afgiver
kun liden plads til farbar vei. Is- og snebræer hænger her lige
ned til foden af fjeldene, og store stille vande ligger hen
gjennem dalen. Det øverste af høiderne, omtrent fra midten af, er
bråt med dybe indhug, steile tinder og fremspringende nuter, dot
nederste er lag paa lag af udbrustne stene, som yppige
fjeldvækster har jevnet over og sammenføiet.
Det hele er et vildt, gribende syn, som man stirrer paa med
en blanding af begeistring og skræk. Der er dyb stilhed op
gjennem dalen, og dog er det, sotn om et andet liv end det, vi
mennesker røres og lever i, bevægede sig med lange sus hen over
ens hoved. Men det er alligevel ingen ørken; man foler sig i et
forhold til naturen, og det gjor man ikke der, hvor dens puls er
standset. Man fristes til at sige, at her har naturen i sin
strenghed vist menneskene fra sig, fordi den kunde ikke pleie
hverdagsomgang med dem, men den har alligevel et hjerte. Og
derfor drager man gjennem Norangsdalen som gjennem de store
kirker og slotte i fremmede lande, man er sky, ærbødig og taus.
Dalen laa fyldt lige fra skyerne og ned til bunden af
hvidgraa taager, der saa ud som tætte dampe. Ingen af fjeldtoppene
var synlige, vi saa kun frem for os i en arms længde. Det
syntes at skulle blive en sørgelig reise, meningsløs og tung som
en overanstrengelse; men den var jo begyndt. Da kom der efter-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
