- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
99

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

N ATUKLIG BES K A FI EN I1FI).

99

haanden en vis bevægelse i taagerne, en blændende hvid glands
gjennemskinnede dem, og bagved, i de sælsomste former,
fremstod mægtige skygger. Først løsnede taagen i store masser ud
fra fjeldene og loftede sig fra dalbuuden, saa delte disse sig
efterhaanden i mindre former, og da viste sig isandhed et saa
mærkeligt syn, ja langt mærkeligere end ord formaar at skildre;
thi der foregik en hel skabningsakt omkring os, og det var som
om et nyt kaos var fremstaaet, og som om alnaturens oprindelige
former begyndte at udvikle sig deraf. Omsider hævede
fjeldtoppene sig ud af de bølgende omhæng, og kulsorte med hvide
snepletter stod de da mellem de skinnende taager som noget,
hvorved man uvilkaarlig gøs, som en form for det onde, som
mægtige, grinende troldhoveder.

Men idet man beskuer denne mægtige dal, aabues øiet for
en tid langt tilbage. Gjør man et kjæmpeskridt tilbage, da ser
man, at et mægtigt elvefar har skaaret sig ned gjennem en
sænkning i de ubestigelige fjelde. Man ser det har malet, udhulet og
sprængt paa saalænge, til stenen er løsnet, og uhyre skred styrtet
fra begge sider mod hinanden som i et ragnarok, og lukket til
over elven. Herved er den da omsider bleven bunden og delt i
mange stille vande, de samme, som nu ligger og smiler over de
mægtige speilbilleder, de bærer op mod himlen.

I denne opfattelse stottes bonden desuden af
kjendsgjerninger; thi af fjeldformen er det synligt, at umaadelige skred er
gaaet ned paa begge sider, og at disse stenmasser, som nu runder
og jevner foden af fjeldene, har i hine fremfarne tider rundet
deres bratopstigende toppe; alle disse stille vande, som ligger saa
smukt hen gjennem dalen og har underjordiske smaaveie til
hinanden, maa engang have skaaret sig ind i et eneste løb, og fra
hoiden af, fra grunden kunde de ikke komme; han har da
spekuleret over dette og skjønt, at det maatte være gaaet naturligt
til, han kjendte ikke isperioden, saa standsede han ved
syndfloden, skriver Magdalene Thoresen.

Fivelstadhaugen er øverste gaard i Nebbedalen, som her støder
sammeD med Norangsdalen. Gaarden, som kun ligger 365 m. o. h.,
heder egentlig kun Haugen, men har, for ikke at forveksles med
et andet Haugen, faaet navnet Fivelstadhaugen efter en længere
nede beliggende gaard Fivelstad. I Nebbedalen er friere og lysere
end i Norangsdalen. Fjeldene træder mere tilbage, dalen er
videre. Mod syd staar, fra høire mod venstre, den kegledannede
Maraftasnibba med en varde paa toppen, den lavere Islenibba og
den 1 704 m. høie Kviteggen med vældige blaabræer. Paa den
anden side af dalen staar den stupbratte Fivelstaclnibba, og mod
vest sees gjennem det trange fjeldskar det vakre, tindede
Smør-skredfjeld.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free